HO BUGT SEJLKLUB

Sidste nyt 06. december 2005

Læs her hvad der sker i klubben:

Når siderne bliver opdateret sender vi en mail til interesserede.
Send en mail til Jens Konge og meld dig til, eller fra hvis du er træt af at få mailbeskederne.

HBS-nyt 
1999
HBS-nyt
2000
HBS-nyt
2001
HBS-nyt
2002
HBS-nyt
2003
HBS-nyt 2004

06/12-2005

HBS Generalforsamling

Referat   og   beretning


23/11-2005

Se klubhusudvalgets skitseoplæg til et nyt HBS-klubhus.


22/11-2005

HBS Optimist Klubmester 2005

Læs mere her!


18/11-2005

Et par glimt fra en onsdagssejlads på Ho Bugt!
eller
Lidt at drømme om i den kolde og mørke tid!


29/10-2005

Billeder fra Standernedhaling 2005


25/10-2005

VINTERSVØMNING

klik her!


23/10-2005

Til HBS ungdomssejlere og forældre

AFSLUTNINGSFEST 2005

Der inviteres hermed til afslutningsfest 2005.

Vi fejrer afslutning på en rigtig flot sæson med rigtig god træning, vel afsluttet klubmesterskab og introduktion af mange nye både - og sige tak for i år til hinanden og til vores trofaste trænere – og på gensyn i næste sæson.

Fredag den 28. oktober 2005 kl. 18-22 i HBS klubhuset

Menu: Buffet - som vi er fælles om  - samt te og kaffe

-         derfor skal du medbringe 1 madret til dig og din familie til fællesbuffetbord og gerne lidt sødt til dessert/kaffe.

-         Sodavand og øl/vin medbringes til eget behov.

-         Bestik, glas og tallerkner findes i klubhuset.

Sjove indslag/sange til festen vil være meget velkommen. 

Tilmelding senest den 25/10 til:
Nannas far : Hans Peder Drejer 75161282  eller  til Christoffers far: Lars Christiansen 75156397 

På gensyn
Med optimistisk sejlerhilsen

Lars, Hans Peder og Anders


05/10-2005

Onsdagssejlads og sejlerskole sæsonafslutning

KLIK HER!

Se billeder fra aftenen.


01/10-2005

Esbjerg Strandpromenade / HBS klubhus

Et nyt link er tilføjet siden med links!

Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af dette projekt.

Følg selv med.


26/09-2005

Sejladser i efteråret.

Hobie Cat sejler søndag kl 9.30

Wayfarer har start til Tune Up sejlads onsdag d.28/9 kl 18.00


18/09-2005

HoBugt Sejlklub
Klubmesterskab 2005
17.09.2005

Klik på den blå tekst!


15/09-2005

Hjortebrøl

Læs om turen på næste side!


14/09-2005

"Alfred Kaas" mindepokal.

(En lidt forsinket omtale).

3. september afviklede Ho Bugt Sejlklub den årlige sejlads om "Alfred Kaas" mindpokal.
Sejladserne var begunstiget af et rigtig flot vejr, og der var da også 9 deltagende Wayfarer joller.
Hele arrangementet forløb uden den store dramatik, en let øgende vind dagen igennem gav muligheder for at de forskellige besætninger kunne få lejlighed til at vise deres evner.

Vi havde lejlighed til at praktisere et nyt indslag i kapsejladsen, "den automatiske baneændring".
Det gik ud på, at vi inden starten havde lidt diskussion om hvor lang banen skulle være. Vi enedes om en bane som nogen syntes var alt for kort (de unge og stærke). Da vi efter frokost nåede op til topmærket, var det der bare ikke. Vi spejdede i strømmens retning, fik øje på mærket en del længere oppe i bugten, og fortsatte krydset indtil vi indhentede bøjen. Det viste sig, at ankeret var for lille til strømmen, der nu var blevet kraftigere end den havde været om formiddagen, så mærket skred længere og længere op i bugten. Flytningen gik dog ikke hurtigere end vi kunne nå at fange mærket, også i den fjerde og sidste sejlads. Der blev altså pr. automatik en bane for både de stærke og de svage!

Se resultaterne!
W1740 RAS


12/09-2005

OPTI klubmesterskab

17/09-2005

Bemærk at datoen er ændret i forhold til aktivitetskalenderen.

Læs indbydelsen!


11/09-2005

Fanø Sejlklub og Ho Bugt Sejlklub

Ungdoms weekend den 3-4/9 2005

Se beretningen (åbnes med Adobe Reader)


08/09-2005

EFTERLYSNINGER

Jeg er desværre kommet i den uheldige situation at et medlem af sejlklubben har lånt mit trapezbælte uden at spørge om lov, eller levere tilbage. Det drejer sig om et sort/rødt Hobie Trapezbælte som er forsvundet i slutningen af August/start september. Hvis folk har henvendelser kan jeg kontaktes på 25336688, eller på thochr@esenet.dk
  

MVH Thomas Christensen


Og jeg savner en surf redningsvest, skrigende gul, med påskrift på ryggen: 
"Livet begynder ved 10 sekundmeter".
Den er glemt i omklædningsrummet fredag d. 26/8-2005.

Hvis nogen har lånt den eller set den hører jeg gerne nærmere.
Jens Konge, 75121646, 40794610 eller jenskonge@wayfarer.dk

Det virkede! Vesten er fundet.


26/08-2005

HBS, MEDLEMS ORIENTERING

Kære medlemmer,

Som sikkert flere af Jer har kunnet læse i dagspressen, så ser det nu ud til at der endeligt er skabt finansiering for ”Strandpromenaden Projektet”, og dermed også realisering af et nyt klubhus.

Projektet er blevet til via midler fra Realdania (7 mill kr), Esbjerg kommune (5 mill kr) samt Bygge og Anlægsfonden (2 – 3 mill kr). Som det er blevet os orienteret fra Borgmester Johnny Søtrup, så er det midlerne fra Bygge & Anlægsfonden der skal finansiere klubhuset.

Der bliver derfor udskrevet en arkitekt konkurrence som skal komme med forslag til en løsning der på en aktiv måde knytter vand, strand, sejlklub og promenaden sammen til en helhed. Og her er der blandt andet tænkt på elementer såsom badebroer, petanque bane, beach volleyball, badefaciliteter for vinterbadere og et nyt klubhus. Planen forventes færdig realiseret i 2007.

Det er derfor med stor glæde at vi nu forhåbentlig kan begynde at se frem til et klubhus hvor vi får samlet alle medlems aktiviteter ”under et tag”.

Jeg forventer naturligvis også, når projektet yderligere modnes, at der herefter vil komme en del aktivitet for vores ”klubhus byggeudvalg”.

Når der sker yderligere i sagen vil I blive orienteret.

Har du spørgsmål til ovenstående er du altid velkommen til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen,
Ho Bugt Sejlklub
Ole Holmgaard Jensen


20/08-2005

Kite introduktion til begyndere!
(åbnes med Adobe Reader - downloades her)


20/08-2005

Så er der gang i pølsesalget!

Se holdene.


17/08-2005

Hjerting Festen 2005.

Bemandingsplan opdateret.

Du kan stadig nå at melde dig,
der er enkelte ledige tider tilbage!

Giv din klub en hjælpende hånd.

Så er målet næsten nået!
Vi viser hvad HBS kan
!

Kontakt Tage Kristensen på:
tlf. 7546 0747 - mail til
Tage.


14/08-2005

Fanø Sejlklub og Ho Bugt Sejlklub

Ungdoms weekend den 3-4/9 2005

Ungdomsafdelingerne fra Fanø Sejlklub og Ho Bugt Sejlklub afholder ungdoms weekend
den 3-4/9 2005 hos Ho Bugt Sejlklub.

Formålet er at give ungdomssejlerne mulighed for

  • at lære nye kammerater at kende
  • at prøve nye bådtyper af (zoom8, E-jolle, Hobie 16, div. to-mands joller, m.m.)

Der vil også blive lejlighed til at træne sammen og få testet dagsformen i et par kapsejladser.

Programmet er (ca.):

Lørdag den 3/9:

 

  • Formiddag

Fanø Sejlklub rejser til Ho Bugt

  • 13

Fælles frokost (madpakker) og velkomst

  • 13.30 - ~17

Sejlads
Jollebytning
Prøve kapsejlads

  • 19

Fælles spisning ved klubhuset (tilmelding)

  • ?

Fanø overnatter i telte ved klubhuset

 Søndag den 4/9:

 Fanø Sejlklub tager hjem

Vi håber på godt sejlvejr og regner med at alle møder med godt humør.

Velmødt

Thomas Hejn, Fanø Sejlklub
Michael Jørgensen, Ho Bugt Sejlklub


06/08-2005

Wayfarer DM 2005 i Roskilde

Følg resultaterne for de deltagende HBS - sejlere her!


28/07-2005

Sankt Hans aften blev en succes i HBS

Se billeder fra aftenen.


26/07-2005

                         Hjerting Festen 2005.

I lighed med tidligere år er vi blevet bedt om at passe madteltet i dagene

17. 18. 19. og 20. august.

De, der var med sidste år, gav samstemmende udtryk for, at det havde været en god og hyggelig oplevelse, at passe pølseteltet.

Samtidig med at sejlklubbens medlemmer hyggede sig, fik vi 24.000 kr. til klubkassen, og de blev øremærket til det nye klubhus, som er rykket betydeligt nærmere efter borgmesterens udtalelser til pressen.

I år budgetterer vi med et overskud i overkanten af sidste års, og pengene vil igen gå til det nye klubhus, så vi håber at gamle og især unge medlemmer vil ringe eller maile til kassereren og tilbyde deres assistance.

tage@krestensen.dk  75460747.

Bemandingsplan, der løbende bliver opdateret.

Bestyrelsen.


19/06-2005

"Fanø Rundt"

Fem Wayfarer troede de skulle Fanø Rundt, men turen gik noget anderledes!
Læs beretningen og se billederne!


18/06-2005

Åbent Hus i HBS

ÅBENT HUS ARRANGEMENT
 
En perfekt dag hvor vores danske sommer viste sig fra sin bedste side. 
 
Dagen har været særdeles velbesøgt med gæster i aldren lige fra 12 til 50 år.
 
Surf og Kite afdelingen gav opvisning i deres akrobatisk færdigheder. Optimist jollen viste at den kan være mere end blot en mands jolle, og Hobien ræsede derudaf med gæster der var til fart og spænding. Wayfarer viste at den også kunne være med, i sin stilfulde behagelige måde at velkomme gæster på.
 
Altsammen endte med pølser på grillen og fremvisning af klublokalerne, og lidt snak om hvad HBS kan tilbyde sine medlemmer.
 
Jeg er sikker på, at vores gæster har haft en dejlig dag sammen med en flok medlemmer der viste hvad HBS står for.
Så herfra skal der lyde en STOR TAK til vore gæster, og til alle de medlemmer som var med til at gøre denne dag til noget ganske særligt. 
 
HBS glæder sig til at byde de nye ansigter hjertligt velkommen som medlem.
 
Med venlig hilsen,
Ho Bugt Sejlklub
Ole Holmgaard Jensen
Formand

17/06-2005

Fanø Rundt!

Turen Fanø rundt sejles søndag.

Start kl. 7.30
BEMÆRK, det betyder afgang fra stranden kl. 7.30


16/06-2005

Er du interesseret i "Americas cup", kan du læse om det her! (engelsk)


13/06-2005

Rapport fra HBS udstillingen på Dyrskuet i Varde


09/06-2005


08/06-2005

Kite- og Surfdemo

 

Fredag d. 10 juni kl. 18.00 er der kite- og surfdemo på stranden ved containerne i Hjerting.

Der vil aftenen igennem være rig mulighed for at  prøve det nyeste udstyr fra blandt andet; Gaastra, F2, North, RRD, Naish samt Slingshot.

 

Endvidere vil Søren Christensen fra firmaet Intersurf fortælle om mange af de nye produkter.

 

Vi ses til en sjov og oplevelsesrig aften!!!!

 

M.v.h. 

Westwind og Ho Bugt Sejlklub        

 


 06/06-2005

Ho Bugt Sejlklub: OPTIMISTER SØGER TRÆNERE
 
HBS Optimist afdeling mangler trænere eller hjælpere - unge eller ældre.
Kom og deltag i et spændende arbejde med de unge, nye OPTIMISTSEJLERE. 
Du har lyst til det og vil afsætte tiden. 
Du behøver ikke have trænererfaring eller særlige kundskaber som sejler. 
Vi er et trænerteam sammen med forældrene, der kan give dig den nødvendige instruktion og hjælp. 
Du vil indgå i dette team, efterhånden som du er klar til det, og du får opgaver, som du har mod/lyst til at påtage dig. 
Evt kan træneruddannelseforløb indenfor Dansk Sejlunion - senere komme på tale

Læs mere om HBS optimisterne på http://www.hbsejlklub.dk/

Nye C-sejlere er startet i maj, og et nyt hold starter igen den 11. august. 
Hvad gør du nu ? 
Tag kontakt til optimist trænerne - gerne her i juni :
Michael Jørgensen og Bruno Malzard
Du kan møde dem til træningsaftenerne tirsdag/torsdag: kl. 18-20 - og aftale videre forløb > (der trænes ikke i skolerne sommerferie)
 
eller kontakt ungdomsformand i HBS:
Anders C Bjørnshave-Hansen
telf. 2624 8318 


27/05-2005

                 Kompressor.

Klubben har købt en luftkompressor med tilhørende måleudstyr, som står til rådighed for klubbens medlemmer, når hjul og andet trænger til ny luft.

Kompressoren står i skuret på jollepladsen. Den kan/skal tilsluttes stikkontakten ved spillet.

Jollepladsudvalget.


27/05-2005

Wayfarer på Pinsetur i Diernes Bugt


22/05-2005

Tobias Lindquist,

Familien Lindquist har pludseligt mistet Deres elskede søn Tobias.

Klubben har mistet en kær lille sejler.

Verden har mistet.

 

Bjarne, Karin & Tim Lindquist,

vore medfølte tanker går til jer.

 

Ho Bugt Sejlklub

 


19/05-2005

Søndag den 5 juni kl.12-17 

afholdes 

" Hele Danmarks Surfdag ". 

Her inviteres alle interesserede ud at windsurfe . 
I Ho Bugt Sejlklub foregår arrangementet ved surfpladsen på Hjerting Strandvej.

Jens Larsen


18/05-2005

Beretning fra Wayfarertur på Limfjorden i Kr. Himmelfartferien


17/05-2005

En hilsen fra en udenbys deltager i HBS pinsetur med Wayfarer


17/05-2005

HBS har brug for Din hjælp!

 
Lørdag den 18 juni fra kl. 10:00 til 14:00 holder HBS åbent hus, med særlig invitation til alle de der har været forbi vores stand på Varde Dyrskue, Erhvers- & Fritids messen (se dette link).
 
Vi har derfor brug for nogle instruktører som kan være med til at fortælle om de forskellige båd & surfer typer, men i særdeleshed også give vore gæster mulighed for at komme på vandet.
 
Vi søger derfor frivillige instruktører i følgende klasser:
  • Wayfarer
  • Optimist
  • Hobie Cat
  • Windsurfer
Herudover ville det være fint, om forholdene tillader det, at vi kunne få en Kite Surfer på vandet.
 
Meld venligst tilbage til undertegnet, så vi kan få dette arrangement "sat på skinner".
 
På forhånd tak for jeres støtte,
Ho Bugt Sejlklub
Ole Holmgaard Jensen 
 
7546 0405
2340 1338

01/05-2005

Tall Ships Race 2006

Tilbud til 2 unge idrætsudøvere.

Tall Ships Race, som tidligere var kendt under navnet Cutty Sark Tall Ships Race, fejrer sit 50 års jubilæum i 2006. Esbjerg Kommune indbydes som tidligere vært, til at lade sig repræsentere ved 3 unge i de 3 races som afholdes i sommeren 2006.

Læs mere om mulighederne her!


30/04-2005

Fritidsudstilling i Varde 10. og 11. juni

HBS deltager med Optimist, Hobie Cat og Wayfarer.

Har du tid til at give en hånd med, kan du allerede nu kontakte Tage,
7546 0747, mob. 2342 5627, mail Tage Kristensen

Læs mere på næste side!


19/04-2005

Klubaften for Surfere - ændret tidspunkt.

Af arbejdsmæssige årsager er jeg nødt til at udsætte klubaften for surfere der skulle have været den 25/4 kl 19.00 til den 3/5 kl 18 og den 30/5 udsættes til den 31/5 kl 18.

Jens Larsen


19/04-2005

Pinseturen 2005

Så er Pinseturen på plads. Jeg har forespurgt på Vikær Strand Camping om vi skal reservere pladser og jeg har fået nedenstående svar tilbage:

Hej Gunnar 

Vi har altid travlt i Pinsen - men vi skal nok finde et par pladser til jer.

Med venlig hilsen
Dan bugslag
Vikær strand Camping

Altså kan vi bare troppe op. For ikke at løbe i problemer vil jeg gerne have tilmelding så vi kan give dem et praj om inden vi tager derned.

Tilmelding til undertegnede på jollepladsen senest onsdag før Pinse.

Der er 800 m. strand, så mon ikke det igen i år bare bliver en rigtig dejlig miniferie. Der er mange dejlige steder som kan nås inden for en rimelig sejlads, så der er ingen grund til at holde sig tilbage. Der vil måske også være mulighed for en gasteplads. Forhør nærmere hos deltagerne i klubben.

Få mere lyst og kig på: http://www.vikaercamp.dk

Wenlige hilsner
W3364 HaWbard
Gunnar

PS. Husk campingpas.


03/04-2005

Standerhejsning!

Se billeder fra dagen!


28/03-2005

Surfing 2005!

HBS tilbud til nye surfere!


28/03-2005

Standerhejsning!

Se mere om programmet for lørdag d. 30/03-2005!


25/03-2005

Onsdagssejladser 2005

De foreløbige sejladsbestemmelser for onsdagssejladserne vil blive behandlet på kapsejladsmødet på onsdag.

Bestemmelserne ligger nu på hjemmesiden. 

Forslag til emner for kapsejladsmøderne modtages iøvrigt gerne af Ebbe Kildsgaard og /eller Bjarne Lindquist.

 
W hilsen 
Ebbe

04/03-2005

Duelighedsbevis - sidste chance!

Efter at vi har modtaget 6. tilmeldte personer, er undervisningen kommet godt igang. 
Så hermed går det over stok og sten med "hornmusik og gradbøjning"
(det er faktisk lidt skægt).

Så sidder du nu der, og tænker, øv så skulle jeg alligevel ha tilmeldt mig, så har du stadig chancen.
Der er altid plads til et par stykker til. 
Så se at komme ud af busken, og mød op nu på tirsdag kl. 19:00
i vores klubhus, så bliver også du, en af de heldige der kan erhverve dig et dueligheds bevis.

Med venlig hilsen,
Formanden


09/02-2005

DUELIGHEDSBEVIS.

En vågen læser har gjort mig opmærksom på at der i aktivitetskalenderen, såvel den trykte som den elektroniske er angivet at kurset starter 22. marts.
(Den elektroniske er rettet).

Det er en fejl, bekræftet i aften af Lars, og som skrevet i omtalen af kurset, går starten d. 22. februar.

Jeg beklager fejlen, og vil samtidig opfordre interesserede til snarest at kontakte Lars eller Bjarne, læs mere i omtalen.

Webmaster


09/02-2005

Wayfarer Pinsetur 2005.

De første oplysninger om årets Pinsetur kan findes ved at klikke her!


31/01-2005

DUELIGHEDSBEVIS.

Så er kurset ved at være klar til søsætning.
Det gælder derfor om at komme op af stolene, så der kan blive tilstrækkeligt med kursusdeltagere til at vi kan komme i gang.

Klik ind på siden om kurset, og tøv ikke med at sende en tilmelding!

HBS formanden


31/01-2005

Spændende link til Syddansk Universitet!

Hvorfor hedder det "Købmandssand" og andre mærkelige navne?

Læs mere på siden "Søkortets Stednavne".


18/01-2005
Der arbejdes ihærdigt i lokalerne på havnen. 
Er du ny deltager på Wayfarer sejlerskolen vil det være en god ide at kigge på havnen onsdag aften mellem 18 og 19.
Alle andre medlemmer er selvfølgelig også velkomne!
Vagn forklarer Jens, hvorfor han vasker bil med en kost med laaang skaft.
Foto: Tage Kristensen, W 3824

11/01-2005

Stormen lørdag d. 08/01-2005 fik vandet i Ho Bugt til at stige kraftigt.
Morten Krammer, W 6344 har sendt et par billeder taget i 26 - 28 m/sec vind.

Klik på billedet og se flere billeder!
eller se på 'Fotosiden'

 


08/01-2005

MHV 802 Carina

Hvad laver Marinehjemmeværnet, og hvad udstyr har de til rådighed?
Nu får du chancen til at tage det i nøjere øjesyn. Lars har sørget for at vi kan få adgang til såvel fartøjet som de landbaserede faciliteter.

Tid: onsdag d. 09. febr. 2005  kl. 18.30

Vi mødes ved kajplads 308 på Østre Dokkaj hvor der er fremvisning af MHV 802 Carina, der er flotillens fartøj.

Efter besøg på fartøjet vil der være fremvisning af flotillens kommandostation, der befinder sig i en af bunkerne på Hulvejen. Her vil der være en orientering om Marinehjemmeværnets opgaver og struktur.

Onsdagsholdet i havnelokalerne.


08/01-2005

Webmaster ønsker alle HBS medlemmer
Godt Nytår
med ønsket om en god og aktiv sæson 2005.


HBS-nyt 
1999
HBS-nyt
2000
HBS-nyt
2001
HBS-nyt
2002
HBS-nyt
2003
HBS-nyt 2004

HO BUGT SEJLKLUB