HO BUGT SEJLKLUB

Sidste nyt 21. december 2017

Læs her hvad der sker i klubben:

Når siderne bliver opdateret sender vi en mail til interesserede.
Send en mail til webmaster og meld dig til (eller fra hvis du er træt af at få mailbesked).

HBS-nyt 
1999
HBS-nyt
2000
HBS-nyt
2001
HBS-nyt
2002
HBS-nyt
2003
HBS-nyt
2004
HBS-nyt
2005
HBS-nyt
2006
HBS-nyt
2007
HBS-nyt
2008
HBS-nyt
2009
HBS-nyt
2010
HBS-nyt
2011
HBS-nyt
2012
HBS-nyt
 2013
HBS-nyt
2014
HBS-nyt
2015
HBS-nyt
2016
   

21/12-2017

Referat fra HBS Generalforsamlling 2017

find referatet under dette link (pdf)

Indkomne forlag findes her!


17/12-2017
Stort tillykke med sejren !
Så er der igen afholdt mesterskaber i fyldning af skraldespande, og ikke uventet gik sejren atter til Ho Bugt Sejlklub. 
Det er værd at bemærke, at et viskestykke også ryger i spanden. 
Stort tillykke med sejren !

Julehilsen fra 
HP Dreyer


16/12-2017

Kursus kapsejladsregler

På vegne af Dansk Sejlunion sender jeg hermed information om Dansk Sejlunions Regelkursus (vest), som afholdes i weekenden 13-14 januar 2018 hos Marselisborg Sejlklub. Vi håber, at det giver jer lyst til at sende nogle af jeres medlemmer og frivillige på kurset eller i det mindste at orientere dem om det, for eksempel på klubbens hjemmeside og/eller i informationsmail til medlemmerne.  

Formålet med kurset er at give sejlere, trænere og nye kapsejladsledere et grundlæggende kendskab til kapsejladsreglerne med fokus på de regler, der gælder for kapsejlende både.

Kurset er også relevant for andre, for eksempel medlemmer af kapsejladsudvalg og forældre, som gennem deres aktiviteter inden for sejlsport har behov for at forstå de mest centrale kapsejladsregler.

Regelkurset er samtidig en forudsætning for at deltage i videre DS-uddannelse inden for kapsejlads, blandt andet dommer-, opmands- og baneleder 2 kurserne, se mere på http://www.sejlsport.dk/mere/uddannelse/kapsejlads.

Kursusprisen dækker forplejning og kursusmaterialer. Ønsker man indkvartering kan dette også organiseres. Tilmelding sker på denne side: http://mit.sejlsport.dk/Kursus/Detaljer/7c44524a-6c82-e711-8110-70106faac331.

Bemærk, at sidste frist for tilmelding er 3. januar 2018.

Med venlig hilsen
Jan Stage
Dansk Sejlunion Kapsejladsledergruppen
Telefon: 9816 5439

PS: Dansk Sejunions regelkursus (øst) afholdes i weekenden 3-4 februar 2018 hos Sejlklubben Køge Bugt, se mere på http://mit.sejlsport.dk/Kursus/Detaljer/66902974-6b82-e711-8110-70106faac331

Koordinator HBS: Lone B. Thuesen, 


30/11-2017

Lampe stjålet (igen !!)

Den lampe som står oven på skabet ved omklædningsrummene er endnu engang blevet stjålet.

Der henstilles til, at hvis man tager lampen med ned for at bade, SKAL   man tage den med tilbage igen og stille den på plads.

Jeg kan ikke tro, at det er en af klubbens medlemmer som har stjålet den, så det er nok fordi den er ”glemt” på stranden, og så har en forbipasserende taget den.   
Det er meget farligt for os der bader kl. 06.00 at gå ned uden lys, så venligst respekter dette.

Med venlig hilsen
Peter Sørensen
Udvalgsformand Morgenbaderne


16/11-2017

Jule-, Nytårs- og Fuldmånebad

Lørdag d. 23/12 kl. 8.00:
Alle klubbens medlemmer inviteres til julebad med efterfølgende kaffe og rundstykker i messen, så kan ønske hinanden en glædelig Jul. 
I er meget velkomne til at møde op med nissehue.
Tilmelding ikke nødvendig.
 

Lørdag d. 30/12 kl 10.00:

Alle klubbens medlemmer inviteres til nytårsbad med kransekage og champagne enten i Ho bugt eller saunaen.
Tilmelding ikke nødvendig.
Vel mødt.

30/4 2018 kl 19.00
Så er det tid for et fuldmånebad med mulighed for efterfølgende hygge i messen med lidt snacks og drikke.
Alle klubbens medlemmer er meget velkomne.
Tilmelding ikke nødvendig.
 

15/11-2017

Ho Bugt Sejlklub indkalder hermed til Generalforsamling 2017

Generalforsamlingen afholdes torsdag d. 23 november 2017 kl. 19:00
I Klubhuset - Messen, Sanatorievej 2, Hjerting, DK-6710 Esbjerg V

Endelig Dagsorden:
    1.  Valg af dirigent.
    2.  Valg af referent og stemmetællere.
    3.  Bestyrelsens beretning.
    4.  Fremlæggelse af foreningens regnskab.
    5.  Fremlæggelse af budget til orintering.
    6.  Fastsættelse af kontingenter.
    7.  Indkomne forslag: (Se forslagene her)
          a. Halvårs regnskab. (Per Vilstrup).
          b. Nye følge både. (Lars Lydiksen, Claus Ingemann Nielsen).
          c. Forslag til betaling for lån af klubjoller (Jens Peter Riber).
          d. Forslag til vedligeholdelses gebyr. (Frederik Jensen).
    8.  Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
          Jan ST Nielsen - modtager genvalg.
          Lone Bredgaard Thuesen - modtager genvalg.
          Jesper Fahnøe - modtager ikke genvalg.
    9.  Valg af revisorer og revisorsuppleant.
    10. Eventuelt.

Der vil vanen tro være gløgg og æbleskiver.
Vel mødt.

Med venlig hilsen
Ho Bugt Sejlklub
Bestyrelsen


12/11-2017

Julehygge for Ungdom

Ohøj Landkrabber!!!

SÅ er vi kommet ind i årets kedeligste sæson, nemlig den sæson hvor det er for koldt til at sejle. MEN, det har vi tænkt os at gøre noget ved. 

I er hermed inviteret til årets HBS julearrangement, for alle elever såvel som trænere og forældre. En hyggeligt aften d. 7/12 (YES det er en torsdag, men du har vel ikke noget bedre at give dig til), hvor der kommer til at ose af julehygge.
 Det er fra kl. 17:00 -20:00 ca. Æbleskiver, gløgg, andre julegodter, stjerneløb og råhygge er hvad der kommer til at foregå. Kom frisk og vær med til at sprede en god julestemning. 
Vi vil gerne have svar senest d. 4/12 om i deltager eller ej, invitationen ligger også på Ho Bugt Sejlklub - Ungdom på facebook.

Det bedste hilsner fra ungdomstrænerne.


07/11-2017

Nøglebrik til HBS.

Vi er ved at gennemgå vores nøglebrikkartotek. Nøglebrikker for personer der ikke længe er medlem eller ikke har betalt kontigent for 2017, er blevet afkodet.

Skulle din nøglebrik ved en fejl være blevet afkodet, kan du henvende dig til mig, og jeg vil få den aktiveret igen.

Mvh Jens Peter Riber


06/11-2017

HBS Hjertestarteren

Ho Bugt Sejlklub har hængt deres hjertestarter udenfor, det føles
rigtigt at den er tilgængelig for alle personer i nærområdet.

Hjertestarteren er placeret i et ulåst AED skab ved siden af de store
grønne porte ud mod Sanatorievej, og vil derfor altid være til rådighed
for enhver der skulle få brug for den alle døgnets timer.
Ligeledes er den kommet på Hjertestarter.dk

Ho Bugt Sejlklub
Bestyrelsen


06/11-2017

Årets sidste græs !

Fra Poul Erik har jeg fået et par dejlige billeder af det aktive tirsdagshold der passer vores jolleplads.

Poul Erik skriver:

Her et par billeder af de 3 flittige pladsholdere fra tirsdagsholdet, der her for sidste gang i denne sæson klipper græsset inden maskinerne kommer i stald.
Vi skylder dem alle en tak for den fine velholdte bådplads vi har haft i hele sæsonen."
Hilsen
Poul Erik


06/11-2017

HBS Standerskift efterår 2017

Næsten 50 klubmedlemmer mødte op til standerskift lørdag den 28. oktober. 
Efter formandens velkomst og standerskift blev der i fællesskab ordnet, afrigget og gjort klar til efterår og vinter.
Efter 3 timers fælles arbejdsindsats og en masse god snak og sørøverhistorier, 
blev der sluttet af med en lækker frokost i messen.
Alt i alt en super hyggelig dag.
Lone
foto: Lone

06/11-2017

 

Klargøring af klubbåde!

Hej Voksen Jolle Skole - elever og instruktører.

Nu starter sæsonen for vedligehold af sejler skolens udstyr.
Planen er at vi mødes i Havnehallen klokken 17:00 -> 20:00.
    Fiskerihavnsgade 23
    6700 Esbjerg
    (Samme indgang som ind til ro-klubben)
    (Porten man skal ind igennem er bagerst i gården)

Følgende 4 mandage er aftalt.
    06 nov 2017
    13 nov 2017
    20 nov 2017
    27 nov 2017

Tag noget tøj med der må blive beskidt
måske lidt at drikke f.eks. Termokande The.

Vel mødt
Bj@rne


02/11-2017

Ho Bugt Sejlklub indkalder hermed til Generalforsamling 2017

Generalforsamlingen afholdes torsdag d. 23 november 2017 kl. 19:00
I Klubhuset - Messen, Sanatorievej 2, Hjerting, DK-6710 Esbjerg V

Dagsorden:
    1.  Valg af dirigent.
    2.  Valg af referent og stemmetællere.
    3.  Bestyrelsens beretning.
    4.  Fremlæggelse af foreningens regnskab.
    5.  Fremlæggelse af budget til orintering.
    6.  Fastsættelse af kontingenter.
    7.  Indkomne forslag, modtages senest d. 9 november
    på email: formand@hbsejlklub.dk
    8.  Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
    9.  Valg af revisorer og revisorsuppleant.
    10. Eventuelt.

Der vil vanen tro være gløgg og æbleskiver.
Vel mødt.

Med venlig hilsen
Ho Bugt Sejlklub
Bestyrelsen


26/10-2017

Gæstegus

Det er hermed en fornøjelse, at vi nu kan præsentere den mange gange DM-deltager i saunagus Ann Jensen som gæsteguser i sejlklubben. Det sker

søndag den 26. november kl. 18.00-20.00 (højvande kl. 19.40)

med gus og afkølinger, hver à 15 min. Alle i sejlklubben kan deltage.  

Bedste hilsner Jan


24/10-2017

Ho Bugt Sejlklubs medlemmer inviteres hermed til at deltage i:

I Ho Bugt Sejlklubs
Standerskift og Arbejdsdag


Lørdag d. 28 oktober 2017.
Sanatorievej 2,
Hjerting
DK-6710 Esbjerg V

Som traditionen byder er der igen i år masser at tage sig til.
Jo - Der er nok at gøre, så mød frem i praktisk tøj, medbringende
det værktøj som du forventer at skulle bruge. 
Og husk at nyde denne hyggelig dag i samvær med gode mennesker.

Programmet ser således ud:
kl 10:00
    Velkomst på verandaen.
    Standeren skiftes fra stor til lille stander.

kl 10:15
    Vi opdeles i arbejdshold. Der er 3 hoved grupper af arbejdshold.
    F. Frokost holdet.
    L. Lokaliteter, Klubhus og udenoms arealer.
    U. Udstyr, Joller, klubsurfer, følgebåde etc.
    
    Arbejdshold: (Tovholder tjansen følger Organisations planen)
    F.1    Frokost: (Finn & Co)
        Indkøb, Opdækning, brase og stege.
        Afrydning og alt det sidste.       

    L.1    Lokalitet Magasinet:
        Hjertestarter hænges op udvendigt.
        Lys monteres hvor det mangler.
        Oprensning af afløbskanal.
        Oprydning og afvaskning af porte og gulv.
        Fjernelse af udstyr fra hylder hvor ejer ikke kan findes.

    L.2    Badet:
        Kroge og hattehylde gåes efter.
        Vandslange, kan vi lave en plan for denne.

    L.3    Sauna:
        Her er alt vist OK

    L.4    Gården og Haven:
        Klipning af Hvid Cornell.   
        Rengøring af trappen og veranda, fjernelse af alger.
        Plantning af Havtorn ind mod nabo.
        Fjernelse af græs på grussti.

    L.5    Beplatning mod vest:
        Udtynding i ammetræer, luft omkring egetræer, slåen og havtorn.
        Oprydning på trappe og repos.
        Let beskæring af træer længst mod nord.

    L.6    Jollepladsen:
        Jord køres ind hvor der mangler, græs og gødning.
        Trappe til jollepladsen rengøres.
        Stål skur, oprydning.
        Spil bringes til magasinet, gennemses for vinter vedligehold.

    L.7    Bådhus:
        Oprydning og fejes.
    
    U.1    Følgebåde:
        3 stk afrigges og motorer gøres klar til service. 1 stk klar til udrykning.
    
    U.2    Sejljoller:
        Optimist - Afrigges og køres på havnen.
        Wayfarer - Afrigges og køres på havnen.
        Hobiecat - Afrigges og køres på havnen.
        Feva - Afrigges og bringes til Magasinet. Stabel udstyr klar inden lørdag.
       
    U.3    Surf udstyr: 
        klargøres til vinteropbevaring.
           
    X.9    Alt det der ikke er på listen men som bør gøres...
    
kl 13:00
    Frokost - med øl og brændevin.
_________________
Ho Bugt Sejlklub
Bestyrelsen
Bjarne Lindquist


23/10-2017

Havnehallen oprydning

Tirsdag d. 24. oktober går tirsdagsseniorerne i gang med at rydde havnehallen, så den er klar til at modtage klubbåde til standerskiftet d. 28. okt.

Har du ting / ejendele liggende på havnen er det tid til at få hentet tingene hjem.
Finder vi ting vi ikke kan henføre til klubben eller et medlem vil det blive fjernet fra hallen.
Har du ikke mulighed for at hente dit grej vil det være en god ide at ringe til Per Nielsen, tlf. 2284 6142

Sejlerhilsen Per

(den sene annoncering skyldes webmasters efterårsferie)


23/10-2017

extra Bamse

Under eftersøgning, da jeg havde glemt min, fandt jeg en extra Bamse (fedtmule) dragt; Mangler du en grå "GUL" strl L Kontakt Nils med SMS 40 33 05 08
ER vasket og tørret

(Jeg hælder mest til kraftige tørre rødvine)
Nils


21/10-2017

Sæsonens kombineret saunagus og havbadning for alle HBS medlemmer

kan opleves på torsdage kl. 18.00-20.00 med start den 26. oktober,   

- dog ikke den 23. november, hvor generalforsamlingen afholdes.

Der udføres hver gang 4 gus à 15 min efterfulgt af 4 pauser à 15 min med afkøling.
I løbet af sæsonen vil gusmestre fra andre steder udføre gæstegus, hvilket annonceres særskilt på hjemmesiden.

Se også god praksis ved deltagelse i saunagus.

Vel mødt!
Jan


15/10-2017

 
 
 
 
Sådan efterlader man ikke et toilet !
 
 
Husk at rydde op efter jer. Det er til stor gene 
for både rengøring og andre brugere af rummet.
Hilsen HP Dreyer 


03/10-2017

Saunaen er lukket torsdag den 5. oktober kl. 9-16, da stenene skal udskiftes.  

Arne og Jan


26/09-2017

HO BUGT EFTERÅRSFEST  

Kære venner

Den lørdag, den 7. oktober sejler vi de sidste sejladser i slalomrækken og om aftenen holder vi efterårsfest for hele Ho Bugt Sejlklub

Se invitationen her.

Tilmelding til festen allerede nu på soren@kirkogklogt.dk - alle medlemmer i Ho Bugt Sejlklub er velkomne.  

/Søren


12/09-2017

Vintersvømning på Hjerting Skole 

Fra Carsten er der sat datoer på vinterens svømning, så du kan sætte dem i din kalender.

Søndage
29-10-2017 - 22-04-2018 1000-1200 Hjerting Skole Aura - Svømmehal

24-12-2017 Afbooket/Lukket Jul og Nytår
31-12-2017 Afbooket/Lukket Jul og Nytår
07-01-2018 Afbooket/Lukket Jul og Nytår
11-02-2018 Afbooket/Lukket Vinterferie
18-02-2018 Afbooket/Lukket Vinterferie
25-03-2018 Afbooket/Lukket Påske
01-04-2018 Afbooket/Lukket Påske

12/09-2017

Wayfarer DM vundet af Bjarne og Jan

Læs mere om stævnet på: www.wayfarer.dk


10/09-2017

Fanø Sejlklub - Danibo Cup

Den 20 August 2017 Var Fanø Sejlklub var igen i år vært ved deres traditionsrige Danibo Cup. 
Gæstfriheden var stor, og glæden over at se os ligeså. 
Fra HBS deltog 3 Optisejlere og 3 Fevabesætninger, samt forældre/trænere.

Vi mødtes i HBS kl. 9:00, og startede med rundstykker, kaffe mv. i klubhuset, jollerne var pakkede joller på trailere, ved torsdagssejladen, så vi havde god tid.

Herefter til færgen, og så var der tilrigning, frokost og skippermøde kl. ca. 13. 
Da vi kom på vandet var der en frisk til hård vind, 5-9 m/s Nord Vest. Med andre ord ganske udfordrende forhold for selv rutinerede sejlere, hvilket resulterede i en del kæntringer i FEVA.

Opti nybegyndere sejlede på en bane i havnen, men også det var svært med al den vind, men hjulpet godt påvej af stormsejl lånt af Fanø.

Men Trods af vejr udgik ingen, så stor ros til dem for at holde ud og prøve grænse af. Efter endt sejlads og afrigning var der kaffe, kage og præmieoverrækkelse i Fanøs klubhus.

Resultater:

Optimister – øvede:
1. plads: Magne Kirkegård, Fanø

Optimister – begyndere:
1. plads: Oskar Øllgaard, HBS
2. plads: Tore Tobiasen, Fanø
3. plads: Freja Bronson, Fanø


Fevajoller:

1. plads: Mads Hygom & Magnus Johansen, HBS
2. plads: Gaia Larsen & Ester Møller, HBS
3. plads: Mikkel Bjerg & Morten Bjerg, Fanø


Fighter pokalen for optimister vandt Merle Jønsson Fanø.
Ida Marie Schmidt Rosenberg & Mads Emil Vind Schmidt modtog Fighter pokalen for Fevajoller.

Tak for en dejlig dag til alle sejlere og forældre fra HBS, og ikke mindst vores værter på Fanø!

På HBS ungdoms vegne Trænergruppen


05/09-2017

Ho Bugt Cup 2. september 2017  

Se fotoserie her!


04/09-2017

Ho Bugt Cup 2. september 2017

Vi havde et super ungdomsstævne, det startede med en flot vindstille morgen til ankomst og klargøring, hvorefter vinden langsomt tog til og endte omkring 4 m/s, hvilket var ideelt for de 25 sejlere fordelt på begyndere og de mere øvede. Der var sejlere fra Fanø, Sunds og HBS. Bork, Ringkøbing og Grindsted kunne desværre ikke deltage denne gang.  

I år var der 4 klasser med til start, idet vi havde Zoom8 joller med for første gang. For at kunne få det til at gå op, tog Nils det store slæb med en fælles bane for øvede optimister, zoom8 og Feva. Det fungerede rigtig godt og de dygtige sejlere kunne hamle op med de hurtigere joller.

Igen i år skal der rettes en stor ros til  opbakningen fra HBS forældre og gæster, som sørgede for forplejning og support, så stævnet blev en succes.

Resultaterne blev følgende:

Opti begynder:
Elias, HBS
Signe, Sunds
Hjalte, HBS

Opti øvede:
Marie, HBS
Cecilie, Sunds

Zoom8:
Rasmus, Sunds
Andreas, Sunds
Ida, Fanø

Feva:
Gaia & Anne Sofie, HBS
Mads & Magnus, HBS

Mvh
Jørk


23/08-2017

Åbent Internationalt Jysk mesterskab

Billeder


15/08-2017

Jonas Thyme speed verdensmester 2017

Læs beretningen her!


07/08-2017

Vejning Wayfarer Mk IV

De nye MK IV wayfarer skulle kontrolvejes  inden efterårets store stævner, der bl.a. omfatter Jysk Mesterskab arrangeret af HBS på Ho Bugt d. 19. og 20. august.

Se mere her!

 


07/08-2017

Optimist på foil!

Claus har sendt os et link til en sjov sekvens om en Optimist, der er kommet "højt på strå (foil)"

Se filmen her!


07/08-2017

Så kører HBS vejrdata atter på DMI 'Borgervejr'

Link: Vejret de sidste 24 timer. (find det på Vejret i Hjerting finder du her! på forsiden til dette site)


03/08-2017

Efterlysning – Hjælp til Jysk Mesterskab 2017

Jeg skal have bemandet 3 bane/følge både til Jysk Mesterskab for Wayfarer den 19. og 20. august. 

Opgaverne for bådene er assistance til dommerne, flytning af bane mærker og sikkerhedsassistance til de deltagende både. 
Hver båd skal bemandes med 2 personer.

Hvis du har mulighed for og lyst til at give en hånd med, en eller begge dage, vil jeg gerne høre fra dig på:

·         Mail michael.jo@city.dk

·         Mob/SMS 51613977

Med venlig hilsen
Michael Jørgensen


19/07-2017

Vejning af Hartley-joller:

På grund af særlig omstændigheder omkring overholdelse af klassereglerne for wayfarer ved VM i Holland sidste år, hvor dokumenter omkring vejning ikke kan tilvejebringes, er det besluttet at jollerne skal vejes på en digital vægt af SWS målerne i Århus, Ho bugt Sejlklub og Farum Sejlklub.
Jeg vil tilbyde at veje joller i Klubben d. 6. August fra kl. 10 indtil kl. 14. 
Jens Konge og undertegnede har lavet en plan for vejningen. Jeg vil opfordre alle Hartley-jolle sejlere til at aftale rækkefølge og møde op på dagen, så vi kan hjælpe hinanden og få overstået vejningen, som foregår efter klassereglernes punkt 25.
En kontrolleret vejning af en SWS-måler er forudsætning for deltagelse til DM i Herslev senere på sæsonen.
Mange gode W-hilsner
Gunnar Kondrup
SWS-måler

Strandrensning på Langli

Jeg var på tur til Langli sidste år inden øen skulle lukkes for gæster, turister og andet godtfolk. Jeg var trist og rystet over, at der lå så meget affald og plastic på øen, så vi var nogle sejlere, som blev enige om at lave en tur derover for at samle noget affald op og iøvrigt hygge os med en gåtur øen rundt. 
Det gør vi så d. 6. August kl. 14.30, hvor vi mødes og sejler over til Langli og bruger et par timer på at samle affald op i nogle poser, som vi tager med tilbage til Hjerting og får bragt til storskrald. Vi medbringer selv fortæring, som vi indtager inden vi sejler tilbage igen. Vi vil opfordre alle medlemmer til at deltage i denne nyttige aktivitet, der ligger i forlængelse af formålsparagraffen for HBS.
Jeg har haft kontakt til naturstyrelsen, som bifalder initiativet.
Alle sejlere med børn og familier opfordres til at komme på vandet denne dag
Mange sejlerhilsner
Gunnar Kondrup 
W-sejler


27/06-2017

HBS indbyder til Åbent Internationalt Jysk mesterskab for Wayfarer
19. - 20. august 2017

se indbydelsen her!


25/06-2017

KLUBJAKKER

Så er der klubjakker i alle størrelser igen, de  ligger i klubben. 

Husk at betale 400,- når du afhenter en jakke, pengene overføres til vores konto. 


Carsten Kousgaard
20 72 42 69

25/06-2017

Karin har sendt et link som 'appetizer' til W-træffet i Rantzausminde fra 9 -16 juli 2017:

Se linket her:


22/06-2017

HBS deltagelse i UK Nationals 2017

Klik her og se beretning og billeder


21/06-2017

Sankt Hans

Fra sædvanligvis velunderrettet kilde forlyder det, at grillen vil være varm

Sankt Hans aften, fredag d. 23. kl. 19.00

medbring selv mad og drikkevarer til aftenen.

Senere på aftenen tænder vi klubbens bål på stranden.

Båludvalget


10/06-2017

Prøv fartøjstyper

Lørdag d. 10. juni kl. 13.00 - 17.00

Se  billeder her!


25/05-2017

Distancekapsejlads lørdag d. 27. maj kl. 10.00

Til alle kapsejlere, tursejlere og hyggesejlere!

Husk distancekapsejlads lørdag den 27. maj. Skippemøde på jollepladsen klokken 10. Medbring selv madpakke, som forventes indtaget på havnen i Nordby. Giv mig venligst et praj, pr. SMS eller telefon  på 2992 1362, hvis I forventer at deltage.

Venlig hilsen
Ebbe


23/05-2017

Prøv fartøjstyper

Lørdag d. 10. juni kl. 13.00 - 17.00

Her har du muligheden for at komme ud at sejle i et andet fartøj, end det du sejler i til daglig.

Se invitationen til sejlads her!

eller Saunagus her!

 


05/05-2017

Jonas med helt i toppen !

Læs beretningen om det flotte resultat her !


01/05-2017

Nye fortøjningsbøjer

Som et forsøg er der lagt to fortøjnings bøjer, på størrelse med en fodbold, ud ca. 15m nord for rampen på to forskellige dybder. Fortøjningsbøjerne er til brug i forbindelse med tilrigning/afrigning af joller og mens jollevognen fjernes/hentes til rampen eller hvad der nu kan være behov for, evt. en streg i kummen.
Som det kan ses på billederne er forankringsfliserne på 50x50x5cm og 28 kg tunge gravet ned så man ikke skal være bange for at træde eller sejle på dem, hvis man sejler sin jolle eller surfbræt ind på meget lavt vand, svarende til at sejle sin jolle eller surfbræt op på standen. Fortøjningsbøjerne er fastgjort til forankringsfliserne med jernkæder der grundet af deres tyngde hænger ned under bøjerne til bunden hvor den resterende del af kæderne ligger ned i sandbunden, så dem skal man heller ikke være så bange for at træde eller sejle på.
I og med det indtil videre er et forsøg kan det godt være placeringen m.m. vil blive ændret.
Fortøjningsbøjerne er bl.a. et alternativ til et anker i forbindelse med enmands sejlads, hvor det ikke ønskes at trække båden op på stranden, tage et anker med under sejladsen eller efterlade det i vandet under sejladsen.
Det er meningen joller skal ligge kort tid ved bøjerne, så hvis vi skal referere til færdselsreglerne på land er standsning tilladt og parkering forbudt.

Med venlig hilsen
Frederik Chr. Jensen


17/04-2017

Første stævne i Ho Bugt Slalom Rækken 2017 er aflyst pga. en meget dårlig vejrudsigt.


11/04-2017

Dommerplan - onsdagssejladser er klar

05/04-2017

Dommerplanen er under udarbejdelse. Hvis du allerede nu har kendskab til dage, hvor du ikke kan, tager jeg hensyn til det. Desværre er jeg lidt sent på den, så jeg bliver nødt til at bede om din tilbagemelding senest søndag den 9. april kl. 18:00.

W hilsen

Ebbe


05/04-2017

Kick-off sæson 2017 Opti/Feva!

Så er sæsonen i gang! I lørdags var der friske voksne og børn, der var til standerskifte. Vi fik jollerne kørt fra havnen og til bådpladsen, og rigge, ror og sværd blev efterset. Så skulle vi være klar til en forrygende sæson!

HUSK! første aften vi mødes er torsdag den 20/4 kl. 17:30, hvor vi tuner op med info og hyggeligt samvær, og hører, hvad I forventer jer og har lyst til. Det er også her vi byder velkommen til nye sejlere, så tag gerne en interesseret kammerat med J

Hilsen trænerne / Lars


05/04-2017

Kaffemaskine i MESSEN

Vores gl kaffemaskine er udtjent - lækker i bunden.

Der er derfor indkøbt en ny .Desværre er det med flere knapper.

Der medfølger SIKKERHEDSINSTUKTIONER:

”Denne maskine kan anvendes af personer med nedsatte fysiske, sensoriske eller mentale evner eller som mangler erfaring og/eller viden, hvis de er under opsyn eller er instrueret i sikker brug af maskinen og har forstået de herved resulterende farer.”

Derfor har indkøber besluttet at der indføres et certifikat før det kan forsvares at medlemmerne benytter maskinen.

Certifikatet kan erhverves ved man møder til gennemgang og instruktion.

Der skal herefter brygges en kaffe som bedømmes af instruktøren, hvorefter certifikatet udstedes.

Certifikatet bedømmes:

Ikke bestået (nyt certifikat kan opnåes ved ny instruktion og ny prøve). Det kan skyldes for tynd kaffe eller manglende evne til at sørge for alle får kaffe, eller hvis man tager det sidste uden at sætte en ny kande over (det sidste gælder specielt ved større sammenkomster, onsdagskap, saunagus mmm)

Bestået

Bestået med udmærkelse
(udmærkelse kan kun forventes hvis man selv har medbragt sin egen luxusblanding  - gerne have malet kaffe på egen kværn – og efterlader en stor pose af kaffen til fælles brug).

Prøver aflægges kun på lørdage ml kl 23-24 efter forudgående tilmelding.


25/03-2017

SLALOM RÆKKEN 2017

find datoerne her!


22/03-2017

Se video fra vore surfere!


10/03-2017

Gå ikke glip af forårsfesten !

Lad os se de mange glade medlemmer til forårsfesten.
Det er her du kan skabe de nye kontakter du har brug for !

Tilmelding: se her!


08/02-2017

Nomineret til Årets Bobler 2016 Jonas Thyme ...

"Da kommunens unge mestre skulle fejres ved ungdommens idrætsfest i januar, var Jonas blandt deltagerne. Og med sine to nordiske og tre danske junior mesterskaber var han på indstilling fra Dansk Sejlunion og Esbjerg kommune blevet nomineret til titlen som "Årets bobler", et ungt talent på vej til det store gennembrud. For at kunne præsenterer de nominerede blev der lavet en lille video af hver af dem. Videoen af Jonas kan ses på dette link https://vimeo.com/200318206 . Jonas vandt desværre ikke prisen, men han er super stolt over at være nomineret."

Mvh
Lars


06/02-2017

Hej Sejlere,
Som formand for Bork Bådelaug vil jeg gerne anbefale at alle deltager i afstemningen. Vores ungdomsledere er indstillet af juniorernes forældrekreds, - og jeg kan kun bekræfte at de gør en fantastisk indsats. Så få jeres medlemmer til at støtte op og deltag i afstemningen....

"Folkene bag Bork Bådelaugs ungdomsafdeling gør et kæmpe arbejde for at udbrede sejlsporten i vores lokalområde. Dette har gjort at vi er en af de få klubber i Danmark, der har en ungdomsafdeling i vækst. 
Hjælp os med at hædre disse folks indsats ved at gå ind på nedenstående link og stem på Bork Bådelaugs ungdomsafdeling.
Mange tak "

http://www.sejlsport.dk/nyt/ 2017/01/klubudviklingsprisen- 2017-stem-paa-din-favorit

--
Med venlig hilsen
Niels Bliddal
Formand - Bork Bådelaug
Mobil: 2291 1154

26/01-2017

Det nye gulv!

Efter gulvslibning og en hovedrengøring står messen meget flot igen. 
Jeg har sat bordene i cafe opstilling. Jeg synes, bordene skal blive i den opstilling, både for at alle kan se tavlen og for at undgå at ridse gulvet ved ommøblering. 
Håber at alle vil støtte op om dette. 
Hilsen HP Dreyer 


11/01-2017

Pas på vores nye gulv !

Det forlyder, at gulvet i Messen er færdigbehandlet, og nu skal hærde i den nærmeste fremtid.

I den forbindelse bliver der gjort opmærksom på, at vand og fugt er bandlyst på gulvet de næste 2-3 uger.

Vi må i øvrigt aldrig færdes i Messen med vådt sejltøj, våddragt, badetøj, våde sko o.lign.

Møblerne forventes bragt på plads i løbet af week-enden.


10/01-2017

Uddannelse af gusmestre 
med eksterne undervisere og prøveaflæggelse.

Søndag den 15. januar er
Messen er optaget kl. 10.30 - 14.00
og saunaen er optaget kl. 13.30 – 18.00.


02/01-2017

HBS-webmaster ønsker alle i klubben

Godt Nytår!

med håbet om at vi må få endnu en god sæson med mange aktiviteter og hyggeligt samvær!

Har du noget på hjerte må du gerne kontakte mig, så vi kan få det bragt videre til alle de andre medlemmer.
Send en mail eller ring til mig, så finder vi ud af hvordan det er bedst at lave dit indlæg!


21/12-2016

Vinter aktivitet - Lær at betjene Ho Bugt Sejlklubs Hjertestarter.

Vinter aktivitet - Lær at betjene Ho Bugt Sejlklubs Hjertestarter.
Mandag d. 23. januar 2017 klokken  19:00 i Messen.

Til alle medlemmer af Ho Bugt Sejlklub.
Kom og vær med til en hyggelig aften hvor en instruktør fra
Cardio Nordic vil give os indblik i hjertestarterens funktioner.

Program for aftenen er:

1.    Hvordan konstatere vi et hjertestop?

2.    Hvad gør vi ved et hjertestop?

3.    Hvordan virker hjertestarteren?

Selve kurset varighed er 1 time.

Efter kurset vil der være hyggeligt samvær, med Kaffe og te, og lidt spiseligt.

Vel mødt bestyrelsen


19/12-2016

Messen lukkes - gulvreparation !

Gulvet I vores klubhus skal renoveres, hvorfor Messen er lukket for adgang i 5 dage, fra mandag d.9 til og med fredag d.13 Januar 2017. 

Selve arbejdet varer 3 dage og gulvet skal hærde yderligere i 2 dage.

Bad / Sauna og surf aktiviteter er ikke berørt – men INGEN ADGANG i messen.

Hjælp søges til at bære møblerne ned i magasinet søndag 8/1 kl.15:00 .   

Bestyrelsen


HBS-nyt 
1999
HBS-nyt
2000
HBS-nyt
2001
HBS-nyt
2002
HBS-nyt
2003
HBS-nyt
2004
HBS-nyt
2005
HBS-nyt
2006
HBS-nyt
2007
HBS-nyt
2008
HBS-nyt
2009
HBS-nyt
2010
HBS-nyt
2011
HBS-nyt
2012
HBS-nyt
 2013
HBS-nyt
2014
HBS-nyt
2015
HBS-nyt
2016
   

HO BUGT SEJLKLUB