|
||
13/03-2007
Hvad er pinsetur? Pinseturen 2007 for Wayfarer-sejlere Pinseturen er en herlig mulighed for at sejle i andre farvande end Ho Bugt sammen med erfarne HBS-sejlere. Dagens sejlads planlægges på selve dagen med udgangspunkt i vejrudsigten, deltagernes ønsker og det realistiske mål for dagen. Der sejles sikkert og forsvarligt, således at nye sejlere kan deltage uden at risikere båd og besætning. Der overnattes på campingmanér i medbragt telt. Der er godt nok enkelte, der vælger hotel/hytte; det er nok lidt uhørt for en W-sejler, men kan være en måde at få fruen med på. Mad og drikke til eget forbrug medbringes. Husk dit campinggrej. Oftest er det sådan, at der laves grillmad som så spises i fællesskab og skylles ned med gode vine eller spændende øl alt efter behag. Én ting er sikkert: Der gås sjældent sulten i seng og man keder sig aldrig Se billeder og beretninger fra de tidligere pinser
her på hjemmesiden. I år er der tilmelding til mig på Gunnar.Kondrup@Skolekom.dk
med navn og bådnummer. Sejlerhilsner
|
||
06/02-2007
Pinsetur 2007 Hej Sejlere Så er den hjemme. Pinseturen i år går til Århus-bugten. Vi har fået tilsagn fra Egå Sejlklub og Egå Marina om, at vi kan slå lejr dér og bruge Egå sejlklubs faciliteter. De som ikke vil bo i telt på havnen, kan jo blot leje sig et hotel i Århus. I øvrigt er Århus så tæt på, at der kan laves bytur af dem, som ikke vil sejle. Århus-bugten har utroligt mange spændende steder at sejle til, så der vil være lidt for enhver smag. Vi aftaler nærmere om de praktiske ting, når vi nærmer os Pinsen. Under alle omstændigheder bliver det sikkert en rigtig herlig oplevelse ligesom de mange foregående pinser. Med sejlerhilsen |
||
|
||
Pinsetur 2007 Traditionen tro afholder HBS atter en
pinsetur i 2007. Tursejladsudvalget arbejder med at finde et egnet sted på
østkysten af Jylland, hvor vi normalt ikke kommer til daglig. Det er for resten også med til at vinteren går lidt hurtigere. På tursejladsudvalgets vegne Gunnar - W 3364 |
||