Pinsetur 2004

foto: Gunnar, Ernst og Jens Konge

Der er efterhånden tradition i HBS´s Wayfarerafdeling for at tage på pinsetur et eller andet sted. Et farvand indenfor en radius af en behagelig køretur med jollen på traileren for at udforske nye fjerne mål. Det er den ideelle jolle til den slags, fordi den er så let og håndterbar for ganske få personer.

De sidste to år har pinseturen gået til Ringkøbing Fjord, så i år skulle der findes et nyt sted. Østkysten trak og lokkede, og efter mange forslag og idéer blev beslutningen, at Augustenborg Fjord skulle udforskes.

Jørgen Mortensen kendte en god lille campingplads, hvor vi kunne bo ned til vandet og søsætte joller. Madeskov Camping blev udpeget som stedet, som skulle danne rammen om vores Wayfarerpinselejr i år. Madeskov Camping er en hyggelig lille campingplads, som ligger lige ned til Fjorden og har de bedste kulisser for et hyggeligt ophold. Der er en flot udsigt hele vejen ud gennem fjorden mod nordvest, og selvom der er åbent hele vejen til Åbenrå, er der alligevel muligt at finde god læ bag pladsens beplantning når nordvestenvinde hujer.

Jeg havde fået lokket min kone, Anett, med på turen med løftet om magsvejr med blå himmel, blåt hav og bliden bør. Vi ankom fredag midt på eftermiddagen efter en helt uproblematisk køretur. Inge, Jens, Ernst og Kis var allerede ankommet. De havde allerede slået lejr og søsat jollerne. Jens og Ernst var allerede ude at sejle i den jævne og urolige vestenvind, som lavede krappe bølger herinde i fjorden, så de hoppede rundt og fik noget sprøjt ind over båden. De kom senere ind og fortalte, at jollerne lå bedst på ruller på stranden, da vandet var temmelig uroligt. Vi besluttede os til at vente med at stikke vor jolle i vandet til næste morgen.

Sidst på eftermiddagen ankom Jørn Skov, hans kone Elisabeth, datteren Signe og Flemming, Elisabeths fader. De gik straks i gang med at rejse telt efter at have hilst på vi andre og set lokaliteterne an.

Omkring spisetid ankom Jørgen og Guri og så var vi alle samlet. Vi lagde os i en lang række i ly af et læhegn.

Aftensmaden bestod af Inges hjemmelavede frikadeller med løvstikke, kartoffelsalat og rødvin ad libitum mens vinden aftog og fuglestemmerne ditto indtil aftensstilheden sænkede sig med tusmørket. Der lød hvisken fra pladsens forskellige telte/campingvogne/autocampere afbrudt af en enkelt tysker, som med sit herrefolks-lingo markerede, at tyske patriarker stadig findes. Det er ikke tilfældigt, at tysk er det foretrukne sprog i dressur.

Aftenen blev brugt på at gøre joller klar, så de kunne søsættes om morgenen.

Efter morgenmaden søsatte vi jollerne og det gode vejr gjorde at skippermødet blev fremskyndet til 10.45. Selve søsætningen gik godt, om end det var lidt besværligt. Vinden var nordvest let til jævn, himlen og vandet blåt. Det var rigtig flot vejr, så turen gik nordvest på op langs Sønderborg Lufthavn, som havde overraskende megen trafik. Vejret var formidabelt og vinden svag til jævn fra  skiftende retninger. Ja, den var så springende og udfordrende at Jens og Inge lod sig byde op til dans af nogle vindpust, som kom fra alle retninger. Det blev en dans i 180 graders vindspring, hvor Jens og Inge viste piruetter og udhæng i den helt store stil. Jeg er overbevist om, at de har danset jitterbug i deres unge dage i Ringkøbings natteliv. De undgik med nød og næppe en væltetur i jollen og deres våde rygge viste, at det var på et hængende hår. Med skærpet udkig og sanser sejlede vi efter dette optrin videre op til Arnkildsøre, hvor vi gik i land og spiste frokost, mens vi sad og håbede, at vi kunne få en grundstødning at se på revet lige ud for os.

To af jollerne vendte hjemover mod campingpladsen, mens tre andre ville videre nordover til Hardeshøj for at købe ispinde.

Det blev en dejlig tur tilbage mod campingpladsen. Magelig vind råhyggesejlads. Det blev også en fin tur videre for de som ville have is. De nåede til Hardeshøj, men fik ingen is. Ishuset var lukket for år tilbage, men de fik så istedet en endnu længere tur tilbage, som i døende vind også tog endnu mere tid. Aftenssmaden blev indtaget senere denne aften.

Og Aftensmaden var en komposition af Jørgen og Guri, som virkelig fik englene til at synge: Webergrillede tasmanske lammekøller. Om de virkeligt var fløjet hertil fra den anden side af jorden i forbindelse med årets bryllup ved vi ikke, men de smagte himmelsk med det herlige tilbehør de var garneret med. Det blev endnu en mild og dejlig aften og vi trimlede omkuld med fyldte maver.

Næste morgen tog 3 af jollerne på ekspedition i vigene i fjorden, men Anett og jeg ville en tur ind til Augustenborg. En enkelt besætning ville en tur over grænsen.

Der er nu noget særlig ved at anløbe en by fra vandet for første gang. Det blev en stille og nydelig tur fra campingpladsen til byen, med nogle lange behagelige kryds ind ad renden, som var nem at krydse ad trods den megen trafik af lystsejlere.

Vi lagde os ved broerne just nedenfor det gamle hertugslot, som i dag indeholder et psykiatrisk hospital. Efter en herlig bytur som emmede af historie spiste vi frokost i solskinnet i jollen, mens vi kiggede på lystsejlerne i havnen. På vej tilbage til campingpladsen mødte vi Ernst på vej til Augustenborg. Han var alene, da Kis var blevet tilbage for at tage solbad. Dagens menu var Weber-grillede kyllinger og pølser med vin og øl i rigelige mængder.

Vi vågnede endnu engang til en smilende sol. Vinden var gået i øst og det blæste jævnt til friskt fra øst. Vi var mætte af sejlads (eller var det mæthed fra aftenens indtagelser?), så vi besluttede at hale både op og pakke vort grej. Det blev en problemfri ophaling, idet vi var 4-5 mand om hver jolle, så det kunne foregå helt betryggende, der var nogle fæle betonkanter, som skulle forceres.

Derpå kunne vi pakke sammen med mulighed for at lægge endnu en dejlig sejleroplevelse ind på lageret af reminiscenser, som er så gode at tage frem, når vi om vinteren læner os tilbage, lukker øjnene og tænker på den forgangne sæson.

W3364

HaWbard

Ho Bugt Sejlklub