HO BUGT SEJLKLUB

Pinseturen som endte i vasken.

Atter i år gik HBS´ pinsetur til Ringkjøbing Fjord, hvor Fiskerøgeriets Camping syd for Hvide Sande udgjorde teltpladsen og udgangspunktet for nogle herlige sejladser i Danmarks største lukkede fjord. Desværre er selve fiskerøgeriet lukket nu, så smagen af røg og tjære skal hentes andetsteds.

Der var 5 joller med besætning, som i år ville deltage, og der var planlagt, at vi skulle ankomme i løbet af fredagen og lave lejrplads lige nede ved vandkanten, hvor der er let adgang til at sætte jollerne i vandet, og hvor de så kan ligge for svaj.

Teltpladsen med udsigt over fjorden.

Vejrudsigten for pinsen var nogenlunde, og der var da også andre HBS sejlere, som havde meldt deres ankomst om lørdagen eller søndagen for at deltage i dagens tur. Der havde godt nok været forlydender om lidt torden i løbet af søndagen, men alle regnede med, at ”det ville drive nord om os”. Der var aftalt fælles aftensmad og fredagens menu bestod af Inges hjemmelavede frikadeller med løvstikke og lækkert tilbehør, som blev skyllet ned med liflige glas vin. Deltagerne var Jørgen med sin søn Esben i W3411, Senta, Elisabeth, Signe og Jørn i W7971, Hawskum, Inge og Jens i W1740, RAS, Ebbe i W5969, Kryds og Twærs, Gunnar i W3364, HaWbard.

Efter en god nats søvn stod vi op lørdag i jævn vind og skyet vejr med anstrøg af regn. Efter morgenskafning blev vi enige om at dagens tur skulle gå til Hvide Sande. Det er en tur, hvor man kan følge den gamle gravede rende, som en gang var sejlløbet ud i Vesterhavet ved Nymindegab. Vinden var i vest, så det blev bidevindssejlads nordover ad renden, hvor vi dog måtte give agt på vanddybden, da renden mange steder ikke længere er meget over 40 cm dyb. Man skal holde længst muligt mod vest også selvom fristelsen til at søge ude på åbent vand mod øst er svær at modstå.. Fjorden er i dette område meget lavvandet, men holder man sig vest for fredningsmærkerne, hvor man uden at krænke fredningsbestemmelserne kan sejle, går det bedst. Så det gjorde vi.

I Hvide Sande gik vi ind i det som kaldes Tyskerhavnen, hvor lystbådene ligger. Her lagde vi til ved en fin bådebro bag en kølbåd fra Ringkøbing. Skipperen fortalte at alle andre sejlere var til Pinsetræf i Bork Havn. 

Interesse for Wayfarerne i havnen.

"Frokostbordet" i ly ved klubhuset i Hv. Sande.

Efter frokost satte vi atter sejl for at vende sydover mod campingpladsen. Det blev atter bidevinds-sejlads og denne gang med nogle ekstra slag. Flere gange undervejs måtte vi opleve at sejle på grund i den bløde klæg, og hvis vi tøvede bare nogle få sekunder med at gå over stag blev vi prompte straffet med at sidde uhjælpelig fast og være nødt til at kæmpe for atter at komme fri af kong Neptuns faste greb i jollen. Hvis vi hoppede ud af jollen sank vi i klæg til knæene.

Det udviklede sig – som det sker så tit – til en hel kapsejlads, som vi alle vandt, selvom Jens og Inge var først tilbage ved campingpladsen.

 Vel tilbage på pladsen tryllede Jørgen og Esben en kuglegrill frem fra jollens agterrum, hvorpå blev lagt et par velvoksne lammekøller. De skulle tilbringe de næste par timer på grillen mens salat og anden tilbehør blev tilberedt. Korsikanske, chilenske og andre landes vine blev åbnet og vi nød den friske aftenluft mens vi faldt i svime over himlens farvespil over klitterne i vest. Havde vi været mere hjemmevante udi meteorologiske fænomener ville vi have vidst, at himlen varslede ilde vejr. Den bevidsthed druknede vi i vin og et herligt måltid indtaget i Jørns og Elisabeths telt, hvor vi mageligt kunne sidde 10 personer og spise uden at puffe.

..... tilberedes under behørigt opsyn.

Søndag morgen oprandt. Vejret var lunt og godt. Vejrudsigten lovede magsvejr til sidst på eftermiddagen, hvor blæst og torden ville indtage himlens scene. Dagens tur skulle gå til Nymindegab ad et å-lignende farvand. Det blev til lidt af en kamp i søndenvinden at komme fri af pynten udenfor campingpladsen og især at undgå grundstødninger på de store skjulte klægbanker, hvor man med lethed kunne komme til at sidde uhjælpelig fast. Det lykkedes dog for os med mange små kryds at komme af sted. Dog opgav Jørgen og Esben strabadserne efter nogle timer, mens vi andre fortsatte ad Nymindestrømmen. Ankommet til Nymindegab lagde vi til ved en bro og fandt en bænk, hvor vi kunne spise en let frokost. Det var varmt og mod syd og øst for fjorden tårnede skyer op og varslede det kommende tordenvejr. Vi ville vende stævnene hjemad inden uvejret kom over os. Vinden var nu begyndt at dreje vestover og vi fik atter bidvindssejlads, men stadig blidvindssejlads. Vinden var stadig varm og gjorde tørstig, så vi drak en del vand på turen og gemte øllerne til senere. Dem skal man sådan tisse af!

Mens vi sejlede trak skyerne mere og mere over, og vi måtte erkende, at den lovede torden ikke trak nordover, som vi havde troet, men ville ramme os. Da vi ankom til lejrpladsen var Jørgen og Esben i gang med at samle deres grej for at køre hjem til Esbjerg og Jørn, Signe og Elisabeth ville også pakke sammen, da Elisabeth skulle hjem og arbejde.

De afrejsende fik pakket og drog af sted og i deres forudseenhed fik de alt pakket tørt ned. Kort efter deres afgang kom regnen. Og hvilken salig regn. Jeg havde trukket min beskidte båd op på traileren, da jeg alligevel skulle af sted mandag morgen, og jeg kunne benytte mig af at vaske mudder og klæg af under himlens styrtebad iklædt sejlertøj. Det vi troede var en kort hektisk byge blev til 2 timers vidt åbne himmelsluser, hvor det helt bogstaveligt pissede ned i stride strømme, så vi sjældent har set noget lignende. Der var torden og lynild mens himmel og jord stod i et. Sådan noget som gamle sejlere kalder et allerhelvedes vejr!

Teltene kunne måske have holdt vandet fra oven ude, men det vand som kom fra neden via en grusvej, der som en rivende flod sendte vandet ned under teltene og ud i fjorden, kunne kun en Wayfarer med bomtelt og lukkedes bailers  have klaret. I løbet af ½ time stod teltene under 20 cm vand så luftmadrasser flød med soveposer på, og alt, som ikke var placeret på luftmadrasser, stole o. lign., blev gennemblødt. Selv begrebet vanddunk fik en helt ny betydning, som den stod dér halvt begravet i vand. Jeg troede kun, at den slags uvejr fandtes nede i – og syd for – Alperne!

.... man kan vel også sejle i et telt!

Efter en kort rådslagning enedes vi om at pakke sammen og køre hjem og hænge tøj til tørre, så de sidste joller blev trukket på land og op på trailerne – efter at mange hundrede liter vand var blevet lænset af dem. Vi sagde farvel og tak for nu til hinanden, og selvom vi syntes at Pinseturen var gået i vasken(!) havde vi alligevel haft nogle dejlige sejladser og en pinsetur, som bliver lagret i hukommelsen og taget frem igen når de lange vinteraftner igen får os til at drømme om den kommende sæsons sejladser. Det var trods alt en tur, som sprængte alle vore forventninger og gav nogle helt særlige oplevelser, som set i bakspejlet får et helt andet – måske lidt uvirkeligt – skær.

Gunnar W3364