|
|||||||||||||||||||||
Beretning
fra Alfred Kaas sejladsen den
13. september 2008 Fem besætninger var
mødt op til skippermødet kl. 9:00 eller lidt over:
Vi enedes om, at en
distancesejlads ville være en god ide, dels var der ingen dommer, dels
var der ingen vand til trekantbane på det tidspunkt. Vind var der nok af,
den var frisk og den kom fra syøst. Bjarne hentede nogle kort, så vi
alle var på det rene med, hvor der skulle sejles: Etape
1: Start fra stranden i
Hjerting, styrbord om Købmandssandbøjen, bagbord om den grønne bøje
ved Fanø Lo og mål ved indsejlingen til Fanø lystbådehavn. Etape 2:
Start ved indsejlingen til Fanø lystbådehavn og mål ved
jollerampen i Hjerting. Starter skulle foregå
sådan, at man blev sluppet afsted i omvendt ranglisteorden. Snart var feltet
afsted på Etape 1. I begyndelsen holdt alle pladserne fra startrækkefølgen,
men efterhånden som sejladsen skred frem, vinden friskede og bølgerne tårnede
sig op ændredes placeringerne. En enkelt båd opgav at runde Købmandssand,
og gik direkte til Fanø, mens de øvrige trodsede det hårde vejr rundede
alle de foreskrevne bøjer. Ved 12 tiden var alle nået frem til Fanø
lystbådehavn hvor madpakkerne blev indtaget. Da madpakkerne var
spist gik starten til Etape 2. Vinden var stadig frisk fra sydøst, måske
lidt mindre frisk end om formiddagen, så det gik bare derudaf med fede
planeture. Snart var alle joller tilbage i Hjerting, hvor vinderne blev
hyldet og dagens oplevelser vendt over en kop øl. ebbe |
|||||||||||||||||||||
"Den grønne" kom først |
"Den grønne" - Bjarne og Jan i havnehullet |
||||||||||||||||||||
"kryds og tWærs" og "Yellow Submarine" |
"kryds og tWærs" |
||||||||||||||||||||
"Yellow Submarine" |
Billeder herover er fra ankomsten til Fanø.
Billeder herunder er fra jollepladsen i Hjerting. |
||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||
|