HO BUGT SEJLKLUB


Windsurfing og vinterbadning med "Egon"

Lørdag d. 10. januar kom endnu et kraftigt lavtryk "Egon" forbi Danmark og Ho Bugt Sejlklubs lokale stormchasers stod klar på stranden, eller retter sagt på plænen da stranden var oversvømmet. Vindforholdene var ekstreme med en middelvind over 20 m/s og vindstød med orkanstyrke, så det var de absolut mindste sejl i størrelser fra 4,0 m2 og helt ned til 2,9 m2 der blev rigget op. Ude på vandet var vinden indimellem så kraftig at luften var fyldt med vandtåge fordi bølgetoppene simpelthen blev blæst af bølgerne. Efter et par timers sejlads i bugten kom alle fire surfere, Benjamin Nissen, Simon Bak, Jeppe Schrøder og Henrik Fur sikkert i land. Saunaen var naturligvis tændt og efter en velfortjent øl, var det tid til endnu en tur i baljen, men denne gang kun iført badeshorts. Dagen blev afsluttet med varm kakao og hyggeligt samvær i klubhuset.

 

Link til video fra dagen!

 


Til venstre Simon Bak (4,0) . Til højre Henrik Fur (2.9)

 


Flot styrt fra Simon Bak

 


Benjamin Nissen med 3,5 m2 sejl

 


Vinterbadning (Beklager billedkvaliteten)

 


En velfortjent kop kaffe på bænken. Fra venstre: Simon, Benjamin, Jeppe og Henrik

tekst og foto: Henrik Fur Lisby