|
Open fun stævne - Rønbjerg |
Lørdag d. 21/6. kl 05.30, var der afgang mod nord,
for to af klubbens windsurfere. Det var Jonas og Emil, der skulle til Rønbjerg
for at deltage i deres 2. Open fun stævne i DBO regi. Vejrudsigten var
god, og der var lovet vind, helt hvor meget, var vi lidt spændte på. Ved
ankomst kl. 8.30 og efterfølgende skippermøde kl. 9.00, viste det sig
hurtig at der skulle sejles Slalom. Her troede vi så, at overdommeren ville tage lidt hensyn til open fun sejlerne, som jo er en gruppe der er på vej mod kapsejlads, og ligge en 8 tals bane inde under land. Men der tog vi fejl. De skulle sejle på den samme bane som eliten, med start over under Livø. For at komme til starten skulle der laves et monster kryds på, slalom udstyr. Ude ved start båden, mente Emil, at bølgerne mindst var 4 meter høje!!! Bølgerne var store, nok ikke helt 4 meter, men forholdene var meget krævende for både børn og voksne. Efter et par seriøse vaskere i shorebreaken og en gennemført første sejlads, så vores drenge sig ikke tilbage. De blev bedre og bedre som dagen skred frem. Efterhånden som de voksne, der sejlede i samme klasse, blev trætte og falde fra, begyndte drengene stille og roligt at sejle sig op. Efter 8 sejladser i 10-12 meter, enten det med, at Jonas vandt og Emil blev nr. 3, med en senior på 2. pladsen. Super flot resultat og mega godt kæmpet. Det viser både
vilje og fysisk styrke, når man kan stå sådan en udfordring igennem.
På billedet oven for, er Emil på vej ud til starten. Der skulle startes i god tid inde fra land, så man kunne nå at krydse derud.
Jonas er flyvende og er her på vej down wind, på et af de til tider Laaaaaange ben. Der var meget stille i bilen på vejen hjem, ved ankomst til Esbjerg omkring kl. 22.00, var det med nogle drenge, der egentlig bare gerne ville i seng……. |
Klaus Lund |