|
Windsurfing
summer…… Hen over sommeren har
der været livlig gang i stævneaktiviteterne for klubbens Young guns. Lørdag d. 29/6
afholdt Middelfart sejlklub 4. afd. af yonug gun cup. Fra HBS var det desværre
kun Jonas der havde mulighed for at deltage. Der stillede et forholdsvis
stort felt på 17 surfere til start. Jonas deltog i b-rækken og her var
der 5 deltagere. Jonas og en surfer fra Roskilde, Rasmus, fordelte sejre
og 2. pladser ligeligt mellem sig i formiddagens fire sejladser og var således
helt lige da der blev blæst til frokost. Eftermiddagen startede med en
sejr og en 2. plads til hver, herefter var Jonas uheldig i et par
vendinger med styrt og tabt terræn til følge i de næste to sejladser
som begge blev vundet af Rasmus mens Jonas blev toer. Dagens sidste
sejlads blev vundet af Jonas, hvilket hjalp på både humør og
selvtillid. Stævnet endte med en samlet 2. plads til Jonas mens sejren
gik til Rasmus.
Efter
en veloverstået sommerferie startede Young Gun Cup op igen lørdag d.
10/8 med mini Fur rundt, hvor Skive sejlklub stod som arrangør. Fra HBS
deltog Emil og Jonas. En del af de surfere som normalt deltager i YGC
valgte at surfe Fur rundt som lå samtidig. Derfor var det et meget lille
felt der stillede til start, da der kun var en deltager udover Emil og
Jonas. Og da han sejlede i A-rækken mens vores drenge sejlede i B-rækken,
blev det igen en intern HBS strid om sejren. Mini Fur rundt blev
afholdt som en distancesejlads på en bane omkring en lille holme i Fur
sund. Så der blev både sejlet kryds, halvvind og læns – en ny
udfordring for drengene. Efter en god dyst løb Jonas med sejren. Da der
stadig var tid inden frokost og hele eftermiddagen tilbage, valgte man at
sejle nogle 8-tals slalomer. Også her løb Jonas med sejren og endte
derfor som samlet vinder af YGC Fur.
Allerede weekenden
efter YGC Fur var der igen stævne. Denne gang var der Århus Windsurf
Klub der arrangerede Young Gun Cup. Johnny, som stod for stævnet, havde
lovet godt vejr og vind da vi var på Fur. Vejret var fint men da vi ankom
til Århus var der ikke meget vind. Vores tre surfere, Anders, Emil og
Jonas hang alle lidt med hovedet over den manglende vind, men fik
alligevel hurtigt rigget op og gjort klar. Skippermødet blev holdt og første
sejlads udskudt da der skulle komme vind om eftermiddagen. I stedet blev
det besluttet at lave vandsjov og afvikle en SUP-race. Heldigvis meldte
vinden sin ankomst tidligere en meldt så der blev sejlet 4 sejladser
inden frokost. Anders havde valgt at
sejle med et stort sejl pga. den svage vind og var derfor med i C-rækken.
Her opdagede han hurtigt at der ikke er meget at stille op overfor lange
kursbrætter, Formula boards og campersejl. Anders kæmpede mod
overmagten, gav aldrig op og sejlede så godt han kunne med da sidste
sejlads var over måtte han se sig slået og endte sidst i C-rækken. Emil og Jonas var igen
de eneste i B-rækken. Det blev en spændende dyst over syv sejladser.
Emil startede rigtigt godt ud med nogle super skarpe starter, men desværre
for ham var Jonas lidt skarpere i vendingerne og endte med sejren. Efter
fire tætte heats inden frokost stod Jonas med fire første pladser. Efter
en lækker frokost var billedet det samme, Emil lavede gode starter mens
Jonas havde lidt mere fart og bedre vendinger og derfor to sejren i de første
to sejladser. I dagens syvende og sidste sejlads lykkedes det endeligt for
Emil at få skovlen under Jonas. Efter en god start og nogle gode
vendinger kom i mål en halv banelængde før Jonas og fik fyldt godt med
selvtillid i tanken.
Lars |