Blodtrykket
stiger, pulsen falder, og kroppen udskiller stress-hormoner, når man udsætter
den for et iskoldt vinterbad. Og det er lige præcist derfor, at så mange
mennesker er vilde med den kølige sæson-fornøjelse.
| Indmeldelse i HBS |
Morgenbaderne mødes første gang 26. september 2010 kl. 8.00 i HBS klubhuset!
”Morgenbaderne”
August2010/pj
Morgenbadere er bare gladere..!!
Blodtrykket
stiger, pulsen falder, og kroppen udskiller stress-hormoner, når man udsætter
den for et iskoldt vinterbad. Og det er lige præcist derfor, at så mange
mennesker er vilde med den kølige sæson-fornøjelse.
"Høj"
af at vinterbade
Spørger
man vinterbaderne selv, har de mange gode grunde til at udsætte sig for de
regelmæssige kuldechok vinteren igennem.
De
fleste mener, at man bliver direkte "høj" af det voldsomme
temperaturskift. Blodet ruller hurtigere, og man føler sig frisk og i godt humør
efter dukkerten.
Lige
i det øjeblik, du kommer under, er det selvfølgelig iskoldt. Men kort tid
efter kan du ligefrem mærke, hvordan varmen strømmer igennem dig, og der
kommer gang i din blodcirkulation. Samtidig ved du, at der ligger mange og
snorksover derhjemme, mens du er næsten alene med kulden, isen og det iskolde
chok. Det giver en vis tilfredsstillelse.
Vinterbaderne
opholder sig i vandet 10-20 sekunder ad gangen. Nogle tager en kort svømmetur,
mens andre bare dypper sig.
Nogle
vinterbadere holder af de endnu større temperaturmæssige op- og nedture. De
kombinerer det kolde bad med besøg i saunaen.
Først
går man i vandet, så i sauna og så i vandet igen. Nogle tager endda turen
flere gange i træk.
Blodtrykket
stiger og pulsen falder
Samtlige
vinterbadere er enige om, at det er sundt at udsætte kroppen for et dagligt
kuldechok. Og lægevidenskaben er tilbøjelig til at give dem ret.
Den
finske læge Kyllikki Kauppinen har undersøgt, hvad der præcist sker i
kroppen, når man tager den direkte tur fra den varme sauna til søens
minusgrader.
Forsøgspersonerne
blev udstyret med termometre forskellige steder på huden, og et særligt
termometer blev sænket ned i spiserøret. Det sidste målte kroppens
kernetemperatur, som er meget vigtig for menneskets overlevelse i ekstreme
kuldegrader. Desuden fik personerne målt blodtryk og puls samt taget blodprøver
til bestemmelse af hormonforandringer under temperaturudsvingene.
Under
saunabesøget steg både hud- og kropstemperatur langsomt. Blodkarrene i kroppen
udvidedes, og dermed faldt blodtrykket.
Samtidig
slog hjertet hurtigere, fordi kroppen prøvede at køle blodet. Ved den
pludselige temperaturændring til minusgrader skete den omvendte reaktion:
Hudens
temperatur faldt, og for at holde på varmen trak blodkarrene sig sammen,
hvilket medførte et forhøjet blodtryk. Pulsen faldt også. På trods af de
meget kolde temperaturer var der dog ingen udsving på det termometer, der viste
kroppens kernetemperatur.
Indsnævringen
af blodårerne og det forhøjede blodtryk forklarer den følelse af
"blodets brusen", de fleste vinterbadere melder om. Til gengæld skal
man lede i blodprøverne for at få forklaringen på, hvorfor vinterbadning kan
virke smertestillende.
Kroppen
udskiller stress-hormoner
Det viste sig nemlig, at kroppens hormoner også reagerede på det voldsomme
kuldechok. Kroppen udskilte store mængder stress-hormoner, og særligt skete
der en stigning i blodets indhold af noradrenalin og kortisol. Stigningen er et
tegn på, at personens såkaldte "sympatiske nervesystem" er
aktiveret, og det kan meget vel have en smertestillende virkning.
I
øvrigt peger flere læger på, at vinterbaderes generelle helbred adskiller sig
fra "almindelige menneskers". For det første producerer de mere fedt
end andre mennesker. Det kan være derfor, de bedre kan holde varmen i det kolde
vand. Der er også den forskel, at vinterbadere generelt har en lavere puls -
under 60 slag i minuttet - hvilket må siges at være udmærket. En lav puls er
nemlig et tegn på en god kondition. Forudsat at personen er i en rimeligt god
form.
En
kold dukkert sætter dagen i gang
Lægerne er dog ikke udelukkende positive over for vinterbadningens
lyksaligheder. De voldsomme temperaturudsving - fra 100 graders varme til
frysepunktet - er en meget stor belastning for hjertet og hele kredsløbssystemet.
Så personer med tendens til hjerteproblemer skal nok overveje at finde sig en
anden vintersport.
Men
der er nu heller ingen af de morgenfriske vinterbadere ved den lille sø, der
har problemer med hjertet. Tværtimod påstår de alle, at de har et langt bedre
helbred end de mennesker, der først nu er ved at drikke morgenkaffen.
En
kold dukkert er lige nøjagtig det, der skal til for at give kroppen det skub,
der sætter dagen i gang.
Lidt andet:
| Ordensregler for 'Morgenbaderne' |