HO BUGT SEJLKLUB


Woman sailing Champions league til Kieler wocke.
Jeg blev ringet op tirsdag aften om jeg ville være skipper og kunne stille med et hold fredag aften da Tyskland havde et afbud. Så vi fik et Wild card.
Det lykkes via en jeg kendte som kendte en anden og dermed opslag på Wow (woman on Water ) som jeg er medlem af.
Alt betalt og en båd stod klar i Kiel.
At skulle sejle imod Europas bedste besætninger var en oplevelse, det var de to bedste besætninger fra hvert land og absolut eliten. 
Vi havde aldrig sejlet sammen og kom med forskellige sejlererfaringer og baggrund.
Vinden var nærmest alle styrker og også en thunderstorm på dag 2. Vi lå på en 9 plads inden dag 3 sidste dag, 
men pga. sygdom blandt et besætningsmedlem var vi en mindre, og 2 straffe kostede dyrt, så vi blev nr 10. 
Det var tætte kampe og der blev ikke givet ved dørene, hverken ved starter eller mærkerundinger.
Vi blev tildelt en pris for vores indsat og kort varsel og uden at have sejlet sammen.
KDY var favoritter og vandt. Det har været en kæmpe oplevelse, og god opbakning af KDY som heppede da vi kom i mål som nr 3 på 2 og 3 dag.
Der var mad og drikke i Audi longe hver dag. Der har været en kæmpe presse dækning, bl.a. live på tysk fjernsyn i 2,5 time fra sejladserne dag 3. 
Vi havde et kamera ombord hvor man ser hvordan der bliver arbejdet ombord. Sjovt at høre kommentator bemærkninger om vores sejlads.
Der deltog ialt 4000 sejlere i forskellige bådklasser. Med sejlere, hjælpere, ledsagere og turister var der i 1,5 mill. mennesker i løbet af ugen i OL byen.
Store turist både ude ved banerne. Kanon oplevelse at få, som vi selvfølgelig ikke kunne sige andet end JA til. 
Sejlerhilsen
Karin
Se filmklip fra sejladserne her !