HO BUGT SEJLKLUB

Lille beretning fra Nina & Kristian W 8498 i sommerferien  2012

Igen i år havde vi fået lov til at ligge på jeres strålende pladser nedenfor klubhuset medens vi var på ferie i Blåvand og det var vi rigtig glade for – stor tak !

I år havde vi 4 gode sejladser i løbet af de par uger vi havde ferie . De første dage var præget af meget blæst og ikke for spændende vejr, så sejladserne blev koncentreret om den sidste halvdel af ferien.

Tur 1 – Sælerne & bøje 12
Første tur gik egentlig blot ud forbi sælerne til bøje nr. 12, hvor vi kunne se på skyerne og også mærke på vinden at det begyndte at friske væsentligt fra nordvest sammen med lidt regn. Da søerne blev noget krappe tillige, vendte vi om, racede ned om hjørnet og tog krydset tilbage mest på bagbord halse i en 10m/s eller der omkring. Vi prøvede ud for Langli lige at smide sejlene og droppe krogen for at se om vi kunne ligge lidt og fiske, men ankeret gled bare nærmest uhindret og det hele var noget ukomfortabelt, så vi satte sejlene igen og stod ind mod slæbestedet, men så fik vi startet, og det var godt.

Tur 2 – Skalling ende
Næste tur blev den årlige klassiker, hvor vi sidst på det faldende vand tur og i strålende sol og en brise fra østlig retning tog ud forbi sælerne igen og videre til styrbord ved bøje 12 med sigte til høfderesterne. Vi kom faktisk først på den vestlige side af grunden ind mod Skalling ende og Hobo dyb, men det giver jo sig selv når man kommer nærmere på land, at man må et sving ud igen og ind i den rigtige lomme, vi skulle blot have gået lidt tættere på høfderne længere udefra. Forresten snakkede vi nogle dage senere med standfoged Thøstesen på egnsmuseet i Blåvand, og han nævnte, at der også stikker en bunker rest op "i nærheden af høfderne"  !   hmm.. det har jeg aldrig vidst noget om eller set, og den vil jeg da gerne undgå selvom om der er svingsværd osv. i Wayfarer'en - man regner jo ikke lige med "sten" i Ho Bugt og omegn og den ku' jo også pludselig gå gennem skroget eller rive roret af når man evt. færdes med sværdet oppe i go’ vind  og solen i ansigtet på 30-50 cm. dybde..... Er der nogen som kan give en præcis beskrivelse af hvor denne lille beton pyramidespids findes ?  Nåh men vi lagde til lidt længere inde i dybet end alle motorbådene, og havde det herligt med frokosten osv. medens vandet vendte lige så stille. Eneste minus var at nogle synes det var sjovt at stå på vandski i Hobo Dyb - det synes jeg IKKE hører hjemme sådanne steder, men de stoppede da heldigvis efter nogle ture frem og tilbage medens Wayfarer'en hoppede op og ned med stævnen på land og agterspejlet på 2 m vand..

Vi blev der vel 1½ times tid. Turen tilbage var herlig - for stigende vand henover det lave område ud til Grådyb og gennem lidt strømsø og så fortrinsvis på styrbord halse fra sydmærket og hjem mod klubben.

Skalling ende i Hobo Dyb – efter at vandskiløberne havde indstillet skydningen..

Tur 3 – Varde Å

Det er flere år siden vi har været inde i bunden af Ho Bugt, faktisk var det den allerførste tur herovre for 3 år siden hvor vi skulle se hvad det hele var for noget og jeg kan stadig huske det var temmelig svært at finde syd kosten ud for de gule skrænter ved Sjelborg. Nåh, men i år var tanken, at prøve at sejle op ad Varde Å – måske endda helt til Varde hvor vi så kunne slendre nonchelant op til torvet og få en øl eller en kaffe latte. Jens Konge fortalte i øvrigt ifm. afhentning af nøgle til klubben hvordan man skulle huske at holde til den smalle side når man passerer ”øen” osv. og desuden fik vi at vide nede på bådepladsen, at højvandet er 2 timer senere inde i Varde å i forhold til Esbjerg. Bagefter og lidt undervejs har jeg tænkt på, at det måske så ikke lige gælder for lavvandet derinde i bunden…æhøh…det må vel være løbet ud i vældig god tid før vendepunktet så det kan nå at blive lavt ved Esbjerg til rette tid eller hvordan ?  derom senere..

Eftersom vi skulle sende vores datter med toget i Esbjerg til en bestemt tid var vi måske lige en anelse sent på den i forhold til at nå frem ved højvandets max, men det kom jo også 2 timer senere, så skidt.

Vinden var østlig vel en 5 m/s ved afgang så vi stævnede indad. Vinden var dog også lidt ”vaklende ” i retning og styrke – måske betinget af landets form med skrænter og skov osv. – så det tog nogen tid.

Det var igen ganske svært at finde det der sydmærke…principielt kan man ifølge kortet godt gå tættere på land og altså snyde kostene derude i midten af det hele, men da vi ikke kender den del af Ho Bugt så foretrak vi at finde kostene og det lykkedes da også. Dernæst var det egl. også lidt svært at erkende de røde af dem som skulle ligge langt fremme. Anyway vi kom frem i nærheden af åløbet og de røde koste ligger sandelig tæt på land,. Selvom vi respekterede dem fint og sværdet var trukket lidt op gik vi på direkte ud for kosten, på den rigtige side, ved åmundingen. Vi var åbenbart ikke langt nok inde ved græsbrinken på Myrthue siden, hvor udløbet sikkert laver lidt dybde i svinget – men det var jo ellers højvande…hvis de 2 timer medregnes. Nåh, men da vi skulle krydse ind i åen, lægge masten ned og vinden øgede på grund af det frie løb over ådalen  (lidt mere sydøstlig hér) hér satte vi påhængsmotoren til lige så stille og gled under broen hvor der i øvrigt er en veritabel duekoloni oppe under brodækket ved støtterne,  så rejste vi masten og tøffede videre derindad. Ved øen er der jo fine grønne koste hvilket jeg for resten ikke har set før i en å, så vi fulgte dem pænt, og der er jo masser af vand i selve åen. Alt gik således fint, om end man faktisk jævnligt savner at kunne kigge ud over landskabet frem for at sejle i en hulvej af siv…

Pænt sving med kirke..

Da vi nåede frem til den gamle ladeplads ved Janderup Kirke besluttede vi efter at have været lidt henne om hjørnet for at se, at vi lige så godt kunne spise frokost hér ved de lokale bådebroer. Da vi godt kunne se det ville tage lang tid at komme til Varde, hvor man også skal passere en bro mere besluttede vi at vende om efter frokosten. Vi var lidt dovne og drev bare med strømmen og lidt påhængsmotor på slow medens vi tog tøj på og ordnede båden. Efter broen så der sgu’ lidt lavt ud rundt omkring, man kan vel nærmest sige at vandet var løbet ud af fjorden i god tid for at nå det, men renden var jo afmærket og kostene nemme at styre efter, så efter vi havde rejste mast osv. tøffede vi lige lidt videre med motoren mens vinden sprang noget rundt. Nu er der jo det ved Ho bugt, at man kan sådan set aldrig kan se bunden uanset dybden, så jeg fik derfor den indskydelse lige at pejle med pagajen. Pagajbladet bankede i bunden da det var dækket 2/3 af vand, hvilket fik mig til at tænke over to ting: 1) Man kan nok dårligt sige at afmærkningen følger en rende. Der er vist snarere tale om at følge en fjordrute der er måske 10 cm. dybere end omgivelserne 2) Det ku’ være jeg skulle interessere mig lidt for påhængsmotoren som snurrede omme bagved. Jeg satte mig om og holdt den noget skråt... Lidt efter satte vi så sejl og begyndte at tage mod sejlklubben med kurs ude midt i suppen tæt langs afmærkningerne på lange bagbord stræk. Det gik fint om end det faktisk blæste en del op. Da vi var kommet op på pladsen så jeg lidt nærmere på motorben og skrue og jeg må sige, at det der mudder har en forunderlig polérende effekt – det hele var silkeblødt og ensartet på de nederste 10 cm. svarende til at skruen har været halvt begravet i undergrunden på hele stykket ud efter å mundingen til vi satte sejl, og således sluttede den tur et par oplevelser rigere :o)

Tur 4 – Fanø

Årets sidste tur gik til Fanø – hvor vi jo har været nogle gange efterhånden. Det er lidt interessant hvordan man skal time ud og hjem i forhold til hvordan tidevand og vinden er, eftersom strømmen jo deler sig mod Esbjerg og Hjerting. Jeg synes aldrig vi er helt gode til det på lige denne tur. Vi kom afsted lidt før det skulle toppe, og vi havde hunden med denne gang. Den synes ikke det er helt vanvittigt fedt når vi ligger skråt og får røgvand ind, men den finder sig i det. Det blæste søndenvind måske 6-7 meter så det var bare at krydse løs. Det tog os alligevel lidt tid at nå til strømdelingen, så vandet var rent faktisk begyndt at gå noget udad da vi ankom….og så er det jo man får en del mere kryds – især synes jeg det kan være svært at komme forbi den høje mole inde ved Esbjerg havn, men i dag var der vind nok til det selvom vandet hurtigt fik fart imod os. Da vi nåede frem var sælerne på plads på den lille banke lige ud for havnepromenaden, faktisk overraskende lavt og der var ikke andet at gøre end at hejse hunden sprællende op på kajen i en redningsvest, den vejer alligevel 28 kg. Rent faktisk var pladsen ikke helt god med vinden direkte ind på kajen og underlig uro i bølgerne, vi skulle måske være taget hen til lystbådehavnen. Anyway Fanø husene med deres haver er jo utroligt smukke, og vi gik også ned forbi lystbådehavnen, spiste vores medbragte osv.  Hjemturen var herlig – vi tog af sted tæt på laveste lavvande og lænsede ud for strålende sol og fik det stigende vand med fra sydmærket og videre til Hjerting. 

Sidste punkt er jo at pakke båden ned og få den på landevejstraileren og til sommerhuset før hjemturen mod Sjælland, og i år var det da et held jeg valgte at pakke på aftenmach dagen – tilkørslen til bådpladsen var nemlig inden for det sidste døgns tid blevet spærret af med maskiner som havde tænkt sig at blive der flere dage, så jeg fik hjælp af deltagerne til at skubbe båden op ad græsbakken så jeg kunne hente den gennem bommen med bilen – ellers havde det sgu’ set lidt sort ud, så 1000 tak for det !

Mange hilsner
Kristian & Nina