Når man siger Ivan, ser man et stort bredt venligt smil, en atletisk fyr der elskede at sejle og gerne eller måske helst alene. Han så ingen problemer når han riggede Bifar til med fok og reb i storsejlet, selv når vinden måske var lidt i overkanten og flere besætninger stod og skuttede sig på bådpladsen, Ivan hang ispind banen rundt og havde fuld kontrol over båden, han var en rigtig sejler.

Jeg selv husker særligt en sejlads med Ivan, det var en onsdags distance match hvor vi skulle ud i Grådyb, det blæste til den gode side og bølgerne var ret uvenlige. På kryds gik det nogenlunde fint, men på lænseren skulle vi virkelig holde tungen lige i munden vi sad begge bag toften og var meget fokuseret, vi ville bare ikke vælte her. Så kommer det ud af Ivans mund, jeg skal tisse, og vupti så havde han fat i øsekaret og fik det ordnet, jo - han havde en fabelagtig teknik og balance, vi tabte ikke en meter.

Den årlige tur til Rantzausminde som Ivan glædede sig til hvert år, ikke noget med at køre bil helt til sydfyn, slet ikke når man nu kunne kombinere transporten med en sejltur i det sydfynske hav. Mandetur eller BS-tur blev det, med telt og kogekar og bål på stranden, Bifar var tungt lastet med Ivan og sønnerne Glen og Mike plus oppakning og øl til en uge, en fantastisk tradition som Ivan virkelig nød at fortælle om. I år var også John med, den ældste af sønnerne, BS-turen skulle ikke aflyses bare fordi man var blevet lidt sløj, en større kølbåd blev lejet og Ivan viste mig stolt billederne over en whisky.

Hvornår og hvorfra Bifar og Ivan egentlig dukkede op på bådpladsen er vi ikke helt enige om, nogle siger at de har været der altid og de har nok mest ret. Wayfarer 5615 blev anskaffet i 1977, og John blev udkommanderet som gast. I 90erne blev der holdt pause, men den sejler som var inden i Ivan fik ham overtalt til at komme på vandet igen, Wayfarer 5940-Bifar den smukkest dekorerede Wayfarer på Ho Bugt blev flittigt benyttet.

Vi er mange der har nydt hans selskab og hans smittende entusiasme, han var fuld af opbakning og ideer til hvordan det nye klubhus skulle indrettes og benyttes, han var rigtig god til klubånd. Også når vi sejlede Fanø rundt og Elisabeth havde sagt sommerhus, så stod Ivan og tog imod fortøjningerne i Sønderho - så var han jo også lidt med.

Kære Ivan tak for et godt sejlervenskab Bjarne Lindquist - Wayfarer 5436 Den Grønne

Ivan sov stille ind fredag eftermiddag, hjemme omgivet af familien. Han blev 69 år.

Fra Familien Elisabeth, John, Glen og Mike
Ivan Bisættes fra Hjerting Kirke fredag d. 11 november kl 13:00
Alle sejler venner er velkommen også til kaffe på Badehotellet.