Vedligeholdelse:
Budgetønsker til driftsbudgettet afleveres til bestyrelsen
inden den 30. september. Efterfølgende udarbejder bestyrelsen et
samlet budget til godkendelse på generalforsamlingen. Bestyrelsen
forbeholder sin ret til at ændre i budgetønskerne, efter aftale
med udvalgene.
Udvalgene disponerer efter det godkendte
budget. Det er alene udvalgsmedlemmerne, der kan disponere på
klubbens vegne.
Udvalgene kan inddrage andre klubmedlemmer, til
at løse ad hoc opgaver for klubben.
Ved kontant køb skal notaen være udstedt til
Ho Bugt Sejlklub for at blive refunderet.
Indkøb over 1000 kr. forelægges kassereren /formanden
så de kan forelægges bestyrelsen. Presserende forhold kan dog afgøres
af kassereren/formanden. Ved større indkøb, eksempelvis til istandsættelse
af joller, skal disse forelægges i god tid, og så betids at de kan blive
drøftet i bestyrelsen.
Alle regninger skal påføres
navn. Regninger uden navn afvises. Ved indkøb og fremsendelse af
post påfører man sin egen
adresse, og ikke HBS på Sanatorievej.
Ved køb i de firmaer hvor vi har konto, skal
udvalg og navn påføres fakturaen og evt. kopi afleveres til
kassereren. |