HO BUGT SEJLKLUB


Nationalpark Vadehavet giver vind i sejlene i Ho Bugt Sejlklub
Ho Bugt Sejlklub er den 6. - 7. september vært til Internationalt Jysk Mesterskab. 100 delegerede sejlere, observatører og frivillige fra hele Danmark deltager i arrangementet.

Verdenshavet - en verdensarv!
Wayfarer sejlsportens kapsejlere mødes i Ho Bugt Sejlklub. Det er vigtigt at sejlsporten er repræsenteret i regionen, hvilket udvikler sporten, sejlerne samt kendskabet til vandet i Vadehavet.
Muligheden for at sejle i Nationalpark Vadehavet er meget unik, både hvad angår den smukke natur, og de drilske forhold med tidevandet, strømmen og vinden, som kapsejlerne bliver nødt til at tage højde for.

”Smilene bliver ekstra store"
Under stævnet vil der være rig mulighed for at pleje netværk, udveksle sejler erfaringer samt dagens sejler historier. Udover sejladserne er Ho Bugt Sejlklub vært ved en festmiddag for samtlige sejlere, frivillige kræfter og supportere. Tradition tro bliver der også arrangeret sælsafari samt æblekage. Det gør smilene ekstra store.

Følg med fra sidelinjen
Alle er velkommen! Både som deltager, frivillig arbejdskraft eller blot som tilskuer. Sæt kurs mod Ho Bugt den 6.-7. September og se kapsejladserne fra Strandpromenaden i Hjerting.
Læs mere om stævnet på hjemmesiden www.hbsejlklub.dk
Ho Bugt Sejlklub ser frem til at byde Danmarks Wayfarer sejlere velkommen til Internationalt Jysk Mesterskab for Wayfarer i sejlsportsarenaen Ho Bugt.