Ho Bugt Sejlklub

Se billeder med beskrivende tekst her!

Fanø rundt 2004

Den 14-8-04 kl. 9.30 kunne turister, badegæster, drageentusiaster og hvem som eller færdedes på Fanøs store, brede, hvide sandstrand - som af mange med rette betegnes som en af Europas bedste - se det sjældne fænomen, at 3 Wayfarerjoller i adstadigt tempo kom glidende rundt om Søren Jessens sand og sydpå.

Vi var 3 joller som deltog i årets Fanø Rundt fra Hjerting. Vi lagde ud i svag vind fra Sydøst, men heldigvis var strømmen med os ud af Grådyb, så vi fik naturens håndsrækning i starten af turen. Der var skippermøde kl. 8 og start umiddelbart derefter. Vi var 3 besætninger: Ebbe og Henrik i W 5969 Kryds og Twærs, Fin og Poul Erik i W 4262 Get a Way og Vagn og Gunnar i W 3364 HaWbard.

Turen ud af Grådyb til vestsiden af Fanø gik meget stille i den svage vind og medstrøm, så det var rart, da vi endeligt fik Fanø Bad tværs og vi kunne begynde at tro på, at sejladsen rundt kunne lykkes i år.

Sidste år lykkedes det en flok sejlere at få turen rundt om Fanø fuldendt for første gang i mange år. Turens gennemførelse er betinget af godt vejr og nogle særlige tidevandsforhold på et par ”kriminelle” steder undervejs, hvor det lave vand gør passage besværlig/umulig, hvis man ikke rammer stedet på rette tid i forhold til vandstand. Chancerne for succes øges ved at medbringe en motor, men en sådan medbragte vi ikke!

Vi var heldige med vejret, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel og der var klart hele horisonten rundt. Det lys, som er over Vadehavet er ganske særligt og stilheden var næsten øredøvende langs Fanøs vestside, hvor den eneste lyd ud over terneskrig og snik snak fra jollerne var lyden af brænding inde langs stranden, en brænding vi ikke kunne se fordi vi lå udenfor den og så den bagfra. Vadehavet er et helt fantastisk sted at færdes, og det kan ikke undre at der er kræfter, som arbejder at gøre det til verdensnaturarv. Himmelhvælvet, lyset, horisonten, lydene og kontrasterne i det hav, som kan være mildt som en skovsø og fostre liv og lykke og vildt som en heksekeddel og fostre død og ulykke.  Enkelte steder var vandet uroligt, hvor der var en revle, men ellers var sejladsen helt uproblematiske til vi nåede anduvningsbøjen i mundingen af den rende syd for Galgerev, som går ind til Sønderho.

Her døde vinden helt i nogen tid, så vi opgav at sejle ind til Sønderho på Fanø, for at spise frokost, men valgte at fortsætte, for at være sikre på at have vand nok under kølen. Vi sejlede ad Ribe Strøm til vi fandt Lundvig Løb og kunne vende nordpå over de store oversvømmede flakker, som er helt tørre ved lavvande, og hvor vi nødigt ville strande for så at afvente næste højvande om 12 timer. Det er helt umuligt at ”pølle” sig frem over de afstande. Vi fik vind nok til at holde jollerne i drift og snakkede om, at vi havde hørt fra DMI, at vinden ville øge senere på dagen.

Vi spiste frokost på vandet og kastede en hvid pind efter iskagerne i Sønderho og mens vi fordrev tiden med at se på 100 vis af sæler og spejde efter vind.

Endelig kom der krusninger og senere vind til at sejle på, så vi kunne nå op til vandskællet mellem Sneum Sluse og Hans´ Odde på Fanø. Efter vandskællet fik vi atter medstrøm og vi kunne runde Halen på Fanøs østside og passere el-ledningerne, som leverer strøm til øen fra Vestkraft.

Vinden var nu blevet jævn til frisk og vi måtte hænge ud ind imellem. Turen op langs Esbjerg Havn gik gnidningsløst og ved Sædding Strand gik der kapsejlads i den igen – selvom ingen vil være ved det – en kapsejlads, som Finn og Poul Erik vandt på grund af deres store forspring og som Ebbe og Henrik tabte vel sagtens på grund af deres lave vægt.

Det blev en af de bedste tursejladser jeg har haft i en Wayfarer og endnu en gang er jeg blevet bekræftet i Wayfarerens fortræffelige sejlegenskaber og muligheder for at sejle der, hvor andre fartøjer ikke kan.

Det må jo siges at være en gave at have sådanne muligheder, så det må vi benytte til ligeså gode ture fremover.

Turen Fanø rundt tog 9 timer – non stop – og i den forbindelse skal man huske på at turens første halvdel foregik i vind mellem 0 og 3 m/sek.

Gunnar W 3364

Retur til HBS-nyt