Barometersejlads søndag d. 11. maj
2003
Resultater
fra sejladsen.
Jeg er blevet pålagt at skrive et referat fra gårsdagen
sejlads hm!
Barometer sejladsen levede helt op til sit navn, de fleste typer vejr
var repræsenteret i søndags, regn, lidt sol og jævn/hård vind.
Det hele startede med skippermøde Kl. 10 under kyndig vejledning af
Ebbe.
Mødet forløb smertefrit, trods det store fremmøde, 4 besætninger og
dommer Anders.
Det blev bestemt, at der skulle sejles 2 sejladser inden frokost og
evt. 1 sejlads efter indtagelsen af beskøjterne. Det blev kun til de 2
sejladser.
Der skulle sejles på en trekantbane med mål ved topmærket, da vi jo
havde en
dommer med, så det kunne lade sig gøre.
Første sejlads var præget af det sædvanlige inden starten går,
alle både (4) ligger spredt fra Fanøs nordspids til Ho selvom alle både
kan se at dommerbåden har lagt banen ud og er klar.
Intet nyt under solen/regnen på det tidspunkt.
Starten bar også præg af en hvis spredning da starten gik, der var
heller ingen store ændringer i placeringerne i resten af den sejlads.
Så blev det den anden sejlads og nu ved jeg godt hvorfor det er
"dem" der fik anden pladsen, der blev pålagt at skrive om
barometersejladsen.
(det er der tradition for i sejlklubberne! red.)
Modsat første sejlads var starten tæt, så tæt at Ebbe/Jørgen berører
et mærke og må tage en straf.
Vagn/Per får en kanonstart foran de øvrige både, der bliver kæmpet
bravt op til topmærket over slagmærket og videre til bundmærket. Så
går det igen mod topmærket, feltet er stadig pænt samlet, med Any Way
med sikker afstand (føring) til de øvrige både. Det er her jeg burde
slutte beretningen af barometersejladsen 2003.
Men man er vel et mandfolk.
Selv om tastaturet nu står under vand, må jeg jo afslutte beretningen
trods alt.
Efter at have åbnet bailerne i tastaturet så jeg kan skrive videre,
sker der det ved topmærket, at any Way lever helt op til sit navn. Vi
sejler efter slagmærket en gang til tæt forfulgt af Per/Gunner og Jørgen/Tage.
DET VAR MEGET DUMT AT GØRE DET ANDEN GANG I SAMME SEJLADS!. Ebbe/Jørgen
der godt kunne tælle til en havde en helt anden taktik, de sejlede den
lige vej til bundmærket, videre til mål 5-6 bådlængder foran
Vagn/Per.
Så var det frokost! Frokosten blev indtaget på bådpladsen med
passende kommentarer og svedne grin, hvilket også var fuldt fortjent og
så snakker vi ikke mere om det.
Barometret blev på behørig vis overrakt til W 5969 Ebbe/Jørgen.
Tak for en dejlig dag.
W 6344 Any Way. |