Skallingtur i september
(Fotos af Daniel Jensen)

På Hjemmesiden var der annonceret en tur til Skallingen. 15.9.02. Skallingen er den halvø, som beskytter Esbjerg og Hjerting mod det barske Vesterhav. Vi var tre fremmødte besætninger kl. 10, hvor der var afgang.

Vi dumpede lige ned i klubmesterskabet for HBS´ optimister, og det var dejligt at se så mange glade unge mennesker tumle de livlige joller.

Vi gjorde klar efter en kort briefing, og snart var vi tre joller på vandet på vej mod det fjerne mål

 

Turen gik flot på læns og faldende vand. Dog måtte vi sejle bidevind sidste stykke. Vinden var mild og god mod os, så efter en lille times sejlads kunne vi lægge jollerne lang kanten af Hobo Dyb og stige i land..


På en lænser og faldende vand mod Skallingen.


Ebbe ville gerne have jollen helt ind i klitterne.
Poul Erik klarer jolle op.

Ebbe ville have sin jolle langt op på stranden for at undgå sand i sværdkisten. Kanten på stranden er meget stejl, men vi fik da halet jollen op over rullerne.

Vi fandt en dejlig plet i klitterne med udsigt og læ for nordenvinden. Her blev frokosten.


 indtaget.Vibeke, Ebbe, Poul Erik og u. t. iklæder os landgangstøj.

I det fjerne kunne vi se endnu en jolle nærme sig.

Mens vi spiste  fik vi øje på endnu en Wayfarer på vej mod Skallingen. Det viste sig senere at være Wagn og fruen, som anløb i bedste stil. De to tørnede ind og deltog i frokosten.

Færdige med frokost skulle vi lige tilse jollerne, og Wagn lancerede en ny måde at fortøje sin jolle på ved Skallingen, så man ikke får sand i sværdkisten. Fidusen er at binde ankerlinen i vantet, så stævnen holdes lang ud og sværdkisten på dybt vand.
Se lige himlen!


Smart fortøjning, ik´?

Efter frokost gik vi os en tur over på den vestlige side af tangen. Vi ville over og se efter møllerne på Horns Rev og om vi måske kunne finde en ravklump eller to. Ved samme lejlighed kunne vi så også få lidt læ for den kølige nordenvind.
På vejen rund om sydenden så vi to døde sæler, som nok var ofre for den sygdom, som i år er ved at udtynde bestanden.
Bemærk lige lyset over horisonten.


Døde sæler.

Helt anderledes livligt var der dog på den anden side af dybet, hvor et stort antal spillevende sæler lå og solede sig. Når vi nærmede os tumlede de sig i vandet for dernæst at stikke hovederne op af vandet og nysgerrigt følge med i vor færden. Sælhundenes sære gøen gav os indtryk af at det må være en lungesygdom, som hærger sælbestanden.


Spillevende sæler på stranden.
Skallingsmaleri.
Efter The, Kaffe og Vibekes småkager jgorde vi klar til afgang. Vinden var nu øget lidt, så vi lagde fra land og sejlede en tyr længere ind i Hobo Dyb inden vi vendte og lænsede ud mod Grådyb.
Vi lægger fra igen og sejler hjemover.


Poul Erik i sit es.

Efter at være kommet godt ud i Grådyb sejlede vi bidevind hjemover. Vinden øgede nu og vi kunne se hvide skumtoppe hist og pist. Det var en formidabel sejlads i et vejr, man kan blive helt bims over, hvis man ikke kan dele sin fryd med andre.

Vi kom til Hjerting Løb og nu var blæsten temmelig hidsig, med vindstyrke - om end ikke af stormstyrke- så dog frisk.
Et par af os rebede sejl og en enkelt var kæntring nær, men klarede skærene.
Vi spredtes lidt men kom alle godt hjem efter en herlig dag på Skallingen.

Gunnar

W3364 Hawbard