HO BUGT SEJLKLUB

Generalforsamling 10. november 2011


Indkomne forslag:
1 Forslag til vedtægtsændring fra Bestyrelsen (rød tekst)
2 Forslag til vedtægtsændring fra Peder Jørgensen (grøn tekst)
3 Forslag fra Lene Krogh
4 Forslag til vedtægtsændring fra Ebbe Kildsgaard (lilla tekst)

Forslag til vedtægtsændringer:

ændringer/nyt er markeret med rødt/grønt/lilla

Tekster der er gennemstreget udgår

 


§ 1 Navn & hjemsted

1. Foreningens navn er Ho Bugt Sejlklub (HBS), Sanatorievej 2, Hjerting 6710 Esbjerg V, med hjemsted i Esbjerg Kommune

§ 2 Foreningens formål.

1. At samle medlemmer med interesse for sejlads med sejlfartøjer i Esbjerg området.
2. At varetage medlemmernes fælles anliggender overfor myndigheder og organisationer.
3. Gennem undervisning, at bibringe medlemmerne færdigheder, så de kan færdes sikkert på vandet.
4. Gennem ungdomsarbejde at give børn og unge lyst og interesse for jolle- og brætsejlads.
5. Drive klubhuset med dertil hørende faciliteter.
6. At være med til at værne om miljøet og naturen i Ho Bugt området.
7. Foreningens virksomhed er almennyttig.

§ 3 Medlemskab af organisationer.

1. Foreningen er medlem af Dansk Sejlunion og underlagt denne organisations love og bestemmelser.
2. Foreningen kan være medlem af andre relevante organisationer og foreninger efter bestyrelsens indstilling og generalforsamlingens beslutning.

§ 4 Medlemskab.

1. Som medlem kan optages enhver, der kan tilslutte sig foreningens formål, samt medlemmer som ønsker at anvende foreningens faciliteter i forbindelse med morgenbadning.
1. Som medlem kan optages enhver, der kan tilslutte sig foreningens formål, samt enhver som ønsker at anvende foreningens faciliteter i forbindelse med morgenbadning.
2. Ved indmeldelse skal oplyses navn, adresse, email og fødselsår og fødselsdato, medlemskabet bekræftes ved indbetaling af kontingent.
3. Udmeldelse skal ske pr. brev eller mail til foreningens kasserer.

§ 5 Kontingent.

1. Kontingentet fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling, og opkræves helårs-vis forud, til forfald inden udgangen af februar måned.
2. Ved indmeldelse efter den 1. august betales 2/3 kontingent for den indeværende kontingentperiode.
2. Ved indmeldelse efter den 1. august betales 2/3 kontingent.
2.
3.
Såfremt et medlem har været i restance mere end en måned kan bestyrelsen fremsende påkrav til medlemmet om at restancen skal være betalt inden 14 dage. I tilfælde af, at medlemmet ikke betaler inden fristens udløb, kan bestyrelsen meddele vedkommende, at medlemskabet er ophørt med øjeblikkelig virkning.
Vedkommende kan ikke på ny blive medlem før restancen er betalt.

§ 6 Generalforsamling.

1. Generalforsamlingen har med de indskrænkninger, som disse vedtægter foreskriver, den højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af november måned, og indkaldes pr. brev eller mail med min. 3 ugers varsel, vedlagt foreningens reviderede regnskab.
3. Dagsordenen bekendtgøres sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes.
4. Indkomne forslag skal på dagsordenen, og bekendtgøres på foreningens hjemmeside senest 8 dage før generalforsamlingen.
5. Adgang til generalforsamlingen har alle medlemmer af foreningen, forældre til medlemmer under 16 år. og indbudte gæster.
6. Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalforsamlingen. Denne må ikke være medlem af bestyrelsen.
7. Stemmeret har alle medlemmer over 16 år og forældre til medlemmer under 16 år. Det er dog en betingelse, at vedkommende har været medlem i minimum 3 6 måneder på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse.
Hvert medlem har en stemme. Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal, bortset fra de tilfælde hvor andet er bestemt i vedtægterne. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Såfremt et medlem er i restance med kontingentet, har vedkommende ikke stemmeret på generalforsamlingen.
8. Valgbare til tillidsposter i foreningen er alle medlemmer over 18 år. der er ejere af et sejldrevet fartøj eller på anden måde repræsenterer aktive sejlere eller surfere i klubben.
9. Kandidater til de ledige bestyrelsespladser opstilles sideordnet, og vælges efter højeste stemmetal. Ved stemmelighed foretages omvalg mellem de kandidater, der har lige mange stemmer.
10. Afstemninger kan ske ved håndsoprækning, men på begæring af et enkelt medlem, skal afstemninger og valg foregå skriftligt.
11. Der tages referat af generalforsamlingens beslutninger, og af forhandlingerne i det omfang dirigenten finder det rimeligt. Referatet underskrives af dirigenten og referenten og offentliggøres på foreningens hjemmeside.
12. Dagsordenen skal som min. omfatte følgende punkter:
* Valg af dirigent
* Valg af referent og stemmetællere
* Bestyrelsens beretning
* Fremlæggelse af foreningens regnskab
* Fremlæggelse af budget til orientering.
* Bestyrelsens forslag til Fastsættelse af kontingenter
* Fremlæggelse af budget til orientering.
* Indkomne forslag
* Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
* Valg af junior bestyrelsesmedlemmer.
* Valg af revisorer og revisorsuppleant.
* Eventuelt..

§ 7 Ekstraordinær generalforsamling

1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis bestyrelsen beslutter det, eller mindst 25 % af de stemmeberettigede medlemmer begærer det skriftligt, med angivelse af hvilke punkter der ønskes behandlet.
2. Indkaldelse sker pr. brev eller mail med den foreslåede dagsorden vedlagt, senest 30 dage efter begæringen er fremsat, og med mindst 14 dages varsel.

§ 8 Bestyrelsen.

1. Bestyrelsen består af fem til syv medlemmer, der vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen skal vælges blandt de medlemmer over 18 år. der er ejere af et sejldrevet fartøj eller på anden måde repræsenterer aktive sejlere eller surfere i klubben.
2. Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen, og den repræsenterer foreningen i alle forhold.
3. Bestyrelsen er ansvarlig overfor Esbjerg Byråd for anvendelse af det modtagne tilskud, for anviste lokaler m.v. og for regnskab og dokumentation for virksomheden.
4. Juniorbestyrelsen består af 1 til 3 medlemmer under 18 år, der vælges på generalforsamlingen for et år ad gangen. Junior medlemmerne er med i bestyrelsen uden stemmeret og ansvar.
5. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
6. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov, og når formanden finder det fornødent eller når min. 3 bestyrelses medlemmer kræver det.
7. Indkaldelse til bestyrelsesmøde med dagsorden sker pr. brev eller mail senest 8 dage før mødet afholdes.
8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettige medlemmer er til tilstede.
9. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende.
10. Der tages referat af bestyrelsens beslutninger. Referatet sættes på som et punkt på førstkommende      bestyrelsesmøde til godkendelse. Referatet offentliggøres på foreningens hjemmeside.
11. Bestyrelsen nedsætter de nødvendige udvalg til den daglige drift, og fastsætter deres forretnings-orden.

§ 9 Tegning.

1. Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner tegnes foreningen af formanden og tre bestyrelsesmedlemmer i forening.
2. Bestyrelsen kan give kassereren fuldmagt til at disponere over foreningens indestående i penge-institutter til den daglige drift.

§ 10 Hæftelse og ansvar.

1. Medlemmerne og bestyrelsen hæfter ikke personligt for foreningens forpligtigelser.
2. Bestyrelsens medlemmer hæfter dog personligt for tilskud fra folkeoplysningsloven, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætligt eller uagtsom.
3. Ethvert ophold og færdsel på foreningens område foregår på eget ansvar.
4. Al sejlads foregår ligeledes på eget ansvar, dette gælder også under arrangementer afholdt af foreningen.
5. Bestyrelsesmedlemmer og registrerede ledere er dækket af den kollektive forsikring under Dansk Sejlunion, når de arbejder for foreningen.

§ 11 Regnskab og formueforhold.

1. Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget til forelæggelse på generalforsamlingen.
2. Foreningens regnskabsår går fra 1. oktober til 30. september.
3. Regnskabet skal føres i henhold til god regnskabsskik og i overensstemmelse med de til enhver tid gældende krav i lovgivningen.
4. Årsregnskab og status pr. 30. september afleveres til de generalforsamlingsvalgte revisorer inden udgangen af oktober måned, underskrevet af bestyrelsen.
5. Overskud af enhver art, skal tilfalde Ho Bugt Sejlklub.
6. Foreningens midler skal være anbragt i et anerkendt pengeinstitut med undtagelse af den nødvendige kassebeholdning.

§ 12 Revision.

1. På den ordinære generalforsamling vælges to kritiske revisorer og en revisorsuppleant for et år ad gangen.
2. Revisorerne skal hvert år i november måned gennemgå regnskabet og kontrollere, at det er aflagt i overensstemmelse med § 11, og konstatere, at beholdningerne er til stede.
3. Regnskabet skal være revideret i henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser.
4. Revisorerne forsyner regnskabet med en påtegning, der skal indeholde oplysninger om revisionens omfang.
5. Revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

§ 13 Vedtægtsændringer.

1. Ændring af vedtægterne kan kun ske på en generalforsamling, hvor minimum 1/2 af de stemmeberettigede medlemmer er repræsenteret, og hvor forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.
Såfremt der ikke har været 1/2 af de stemmeberettigede medlemmer til stede, men forslaget er vedtaget med 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslaget vedtages på en ny generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer uanset antallet af fremmødte.
Den ny generalforsamling indkaldes af bestyrelsen med mindst 2 ugers og højst 3 ugers varsel.

§ 14 Foreningens opløsning.

1. Beslutning om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed indkaldt ekstraordinær generalforsamling.
2. Opløsning af foreningen kan kun ske på en generalforsamling, hvor minimum 1/2 af de stemmeberettigede  medlemmer er repræsenteret, og hvor forslaget vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.
Såfremt der ikke har været 1/2 af de stemmeberettigede medlemmer til stede, men forslaget om opløsning er vedtaget med 2/3 af de afgivne stemmer, kan forslaget vedtages på en ny generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer uanset antallet af fremmødte.
Den ny generalforsamling indkaldes af bestyrelsen med mindst 2 ugers og højst 3 ugers varsel.
3. På generalforsamlingen vælges et likvidationsudvalg, til at realisere foreningens værdier.
4. Det overskud der evt. fremkommer, anvendes til almennyttige formål indenfor folkeoplysnings-lovens område, efter generalforsamlingens beslutning.

Vedtaget på generalforsamlingen, den 25. november 2010.

Dirigent: Ebbe Kildsgaard

På generalforsamlingen valgtes som bestyrelse:

Bjarne Lindquist Finn Bojsen Gitte Engelund Nils Kragh
Jeppe Schmiegelow Glenn Ludvigsen Frederik Chr. Jensen
Link til bestyrelsen i dag.