HO BUGT SEJLKLUB


Standerskift - afriggerdag
26. oktober 2013

Vejret viste sig fra den venlige side i dag, da sejlsæsonen sluttede, standeren skulle skiftes til vinter udgaven og der skulle ryddes op. Efter en god sæson, med mange dage med fint sejlvejr, var det tid til at gå over til vinteraktiviteterne. Sejlerne rykker ind for at reparere, pudse og nusse om bådene, surferne kan lidt endnu, bare vandet ikke "bliver stift", og morgenbaderne belaver sig på at der skal saves hul i isen før turen i vandet. Aktiviteterne går ikke i stå, der er fuld kraft frem, og inden vi ser os om, er det atter forår ! 
Herunder kan man se lidt af aktiviteterne i løbet af dagen.



Sæsonen - og standeren er slidt op .....

.... sæsonen hilses af med en 'lille en til halsen' !

Medlemmerne lytter ....

.... til formandens bevingede ord ....

.... herefter deles dagens opgaver ud ....

.... mens medlemmerne pænt tager imod ordrerne .... 

.... inden de går til jobbene.

Ungdomssejlerne er i gang med at rigge FEVA jollerne af ....

.... en Wayfarer er pakket sammen ....

.... og Optimisterne er i fuld gang med jollerne.

Standeren på pladsen afmonteres ....

.... det samme sker med Hobie Cat catamaranerne ....

.... følgebåde spules under opsyn af en OPTIMIST sejler ....

.... der også overvåger, at kammeraterne spuler FEVA'en helt ren.

Optimist jollerne læsses for at blive kørt til lokalet på havnen ....

.... og følgebåde pakkes væk i bådhuset.

Beplantningen suppleres med nye planter ....

.... med smil på læben går det som en leg ....

.... når man hjælpes ad.

Inden døre blev der arbejdet på livet løs ....

.... og i køkkenregionen var frokosten ved at tage form ....

.... alt imens Hobierne ....

.... kom i hus.

Sejl blev hængt til tørre ....

.... master spulet og pakket sammen ....

.... og kapsejlads bøjerne kom i magasin.

Efter end gerning begyndte folk at trække ind i Messen ....

.... hvor frokosten nu var ved at være helt klar ....

.... og køkkenholdet kunne stolt betragte værket ....

.... der kort efter blev 'angrebet' af sultne medlemmer ....

.... der efterfølgende hyggede sig ....

med god mad og et par skipperskrøner.

Husets arkitekt dukkede op for at se om huset virkede .... 

.... men det kunne der vist ikke være tvivl om!

foto: webmaster